Buttet koreaner er i raskt trav mod bar-mave-koncert

Monsterhit. Psy har kæmpet 12 år for at slå igennem. Nu er det i den grad lykkedes. Næste projekt er at blive taget seriøst som kunstner, sagde han for nylig på et pressemøde.
Monsterhit. Psy har kæmpet 12 år for at slå igennem. Nu er det i den grad lykkedes. Næste projekt er at blive taget seriøst som kunstner, sagde han for nylig på et pressemøde.

Aldrig har det været mere trendy at hoppe rundt med en usynlig hest mellem benene end netop nu.

Den sydkoreanske rapper Psy fortsætter sit sejrsridt over det meste af verden med 'Gangnam Style'. Han topper denne uges singlehitliste i Storbritannien. Det samme gør sig gældende i bl.a. Danmark, Australien, Canada, Holland og Norge.

Viralt megahit: 150 millioner har rocket til sydkoreansk 'Gangnam Style'

Og 34-årige Psy galopperer også mod førstepladsen i USA, hvor han i sidste uge lå på andenpladsen efter Maroon 5 og 'One More Night'.

Lykkes det at blive nummer 1 på Billboard-listen, har Psy lovet at smide skjorten under en koncert foran rådhuset i Seoul.

Videoen til 'Gangnam Style' er nu er set i omegnen af 350 millioner gange på YouTube og er blevet kopieret af en horde af vittige hoveder.

Guinness Rekordbog anerkendte for nylig videoen som den mest 'likede' i YouTubes historie.

Tommy Grøn

PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her