Anne Linnet siger, hun kan heale andre mennesker med sine hænder.
Evnen kommer, mener hun, fra hendes far, der var hospitalslæge i Århus. Da hun var lille, lagde hun mærke til, at hans patienter tit sendte ham breve, hvor de takkede ham for, at han havde taget dem i hånden.
Det er sådan, hun fortæller om det. Helt enkelt. Og lige efter at hun har fortalt om dengang, hun i 80’erne eksperimenterede med sadomasochisme.
LÆS OGSÅ
Som barn led hun af tarmslyng, siger hun, og på skolen plejede de at ringe efter hendes mor, når hun havde ondt i maven. Men en dag kunne hendes mor ikke komme, og Anne Linnets far kom i stedet fra hospitalet for at hente hende.
»Jeg gik helt krumbøjet og holdt på min mave, fordi det gjorde så nas. Vi skulle ned ad en stor stentrappe på skolen. Min far havde min skoletaske i den ene hånd, og så tog han mig i den anden. Så gik der en strøm igennem mig. Det sagde bare VRROOOUM hele vejen igennem kroppen, og så var det væk«.
»Der var en strøm rundt om mig«
Hun laver et knips med fingrene.
»Han havde helt tydeligt noget i sine hænder«.
Mange år efter, da Anne Linnet var 28, opdagede hun det i sine egne hænder, som hun mener, hendes far også havde i sine.
»Jeg holdt mine hænder ud for min krop, og pludselig låste de ligesom fast. Når jeg bevægede dem, kunne jeg mærke, at det var, fordi der var en strøm rundt om mig, som de var i kontakt med. Så begyndte jeg at mærke andre menneskers strøm. Hvis de havde ondt i hovedet, kunne jeg få det til at forsvinde«, siger Anne Linnet.
Hun bevæger hænderne langsomt mod en usynlig mur i luften foran sig for at illustrere.
»Det er nærmest, som om der er en hinde af energi, der omgiver mennesker, som jeg kan mærke og ændre på«.
Energi
Efter sin opdagelse begyndte Anne Linnet at læse en masse om »energi og æteriske ting og sager«.
»Jeg havde en årrække, hvor jeg udforskede det meget. Og jeg tænkte: Det her er et tegn til, at jeg skal være healer. Men så besluttede jeg mig for, at – nej – musik er min måde at gøre det på. Jeg synger«, siger hun. »Når jeg synger, kan jeg nogle gange mærke noget i stemmen, der er godt«.
... der er godt?
»Det er et eller andet, der pludselig kommer i klangen«.
Som har samme effekt som dine hænder?
»Ja«.
Nitter og kirkesang
Og nu har hun så udgivet en juleplade. Afslutningsnummeret – det otte et halvt minut lange ’Vinternat’ – begynder med ordene: »Vintermørke dage, kulde man kan smage«.
Det er præcis så koldt, det er nu.
Anne Linnet tager et stød af frost med sig ind, da hun åbner havedøren til køkkenet i sit hjemmestudie og stamper indenfor i nittestøvler. Med det lange hvide hår – signaturfrisuren, som den også så ud i 70’erne, 80’erne og 90’erne – ligner hun både en troldmand og en snedronning, der ankommer et sted ude fra alt det hvide, som har totaldækket Holmen i København, hvor hun bor.
»Jeg har klejner med«, siger hun og holder en papirpose fra Lagkagehuset på Christianshavn op foran sig.
Stor familie
Studiet ligger i den ene ende af det store bindingsværkshus, som Anne Linnet købte, længe før Operaen, de vinkelrette etageejendomme og den velassorterede Netto rykkede ind på det tidligere flådebaseområde; privaten med plads til en hel del af Anne Linnets seks børn ligger i den anden ende.
»Og et rugbrød til dig«, siger hun og kigger på sin søn Marcus Linnet, der også er Anne Linnets faste producer og tøffer rundt i studiet, hvor han er i gang med at mikse noget af sin lillebror Xander Linnets musik.
Anne Linnets ældste barn, Evamaria, er 37 år. Den yngste, Isolde, fik hun for fire måneder siden med sin nye kone Tessa, hvilket har trukket en del opmærksomhed til sig i formiddagspressen – ikke så meget, fordi sangerinden, der også er mormor og farmor, er blevet mor igen i en alder af 57 år, men mere fordi Tessa med sine 23 år er indtil flere generationer yngre end hende.
Sin egen
Den slags rører ikke Anne Linnet. Faktisk ligner hun en, som slet ikke har registreret, at den store aldersforskel kan forekomme bemærkelsesværdig.
Gennem hele sit liv og sin karriere har Anne Linnet bevæget sig ind og ud af de bokse og kategorier, vi andre plejer at sortere verden i, så vi tror, der er styr på den. Hun lavede Danmarks første pigeband, før nogen vidste, hvad den slags egentlig ville sige; hun blev den første kvinde, der fik diplomuddannelsen som klassisk komponist fra konservatoriet, hun har sunget rene harmonier i kirkerum og vrænget krasse sange fra scenekanten klædt i nittebesatte læderoutfits.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
