Love Shop giver to koncerter i København i weekenden

Fremad. Love Shop lever endnu.
Fremad. Love Shop lever endnu.
Lyt til artiklen

Der skal mere end to dødsfald til for at slå Love Shop ud.

Trioen mistede først sin guitarist Hilmer Hassig i en trafikulykke, siden sin mundharpespiller Henrik Hall til kræft. Og så stod Jens Unmack pludselig alene tilbage.

Men Love Shop blev ved med at trække vejret. I første omgang blev det til en række rørende koncerter, bl.a. på sidste års Roskilde Festival og i Den Grå Hal, og i efteråret var Love Shop så klar med et nyt album.

Uden Hassig og Hall. Men med masser af nyt liv.

»Selv om albummet så fint er tilegnet ’In memoriam H.H. og H.H.’ har Love Shop anvist en vej frem, der ikke viger tilbage for noget af det, livet og kærligheden har at byde på«, skrev Politikens Erik Jensen om ’Skandinavisk lyst’ og gav fem hjerter.

LÆS ANMELDELSE

Love Shops album til den store kærlighed er velskabt og klarsynet

Du kan opleve Love Shop i København denne weekend.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her