Efter interviewet fik iBYEN lov til at komme med Jokeren til tatovør i Nyhavn, hvor han fik foreviget sin datters navn, Chili, mellem hawaiiblomster og stodderstjerner. Foto: Niels Christensen

Efter interviewet fik iBYEN lov til at komme med Jokeren til tatovør i Nyhavn, hvor han fik foreviget sin datters navn, Chili, mellem hawaiiblomster og stodderstjerner. Foto: Niels Christensen

Musik

stodder Jokeren: »Stoddere bliver jo også fædre«

Efter et knækket familieeventyr på Østerbro er Jokeren tilbage på gaden, hvor det hele startede.

Musik

Jokeren ligner næsten sig selv med trimmet isse og skarptskåret skæg, men det er, som om hans hårde hiphopattitude er gået i stykker. Han smiler.

Siden vi hørte fra ham sidst, har han forladt Christianshavns fester til fordel for en far, mor og barn-tilværelse på Østerbro. Han havde mødt sin drømmekvinde.

De havde fået en datter sammen, og livet som familiefar lå klar på de skinner, der løb ved Nordhavn Station lige uden for vinduet.

Men det gik ikke. Og nu er han alene, tilbage i bylivet, tilbage på Vesterbro.
Mild og smilende

Det er dog langt hen ad vejen med et ædrueligt blik, at han kaster sig over København på sin kommende plade ’Den tørstige digter’.

Jokeren sidder mild og smilende på Café Grotten og spreder godt humør blandt de tre andre kunder en mandag formiddag.

Definitionen af en stodder har lige haft sin 14 måneder gamle datter Chili i flyverdragten, så hun kunne opleve sne for første gang. Det er derfor, han stadig smiler. Og så joker han med, at Chili ikke kan få en vuggestueplads.

»Man skulle ellers tro, at kommunen ved mindst et år i forvejen, hvor mange børn der skal være plads til i vuggestuerne. Men nej, nej, det har de sgu lige glemt at tænke på«, griner han.

»Så får man den sædvanlige politikermelding. Nu er det vigtigt at se fremad. Vi må hellere se fremad«.

Jokeren ler, mens han imiterer en kommunalpolitiker, og samtlige folder i ansigtet peger hjerteligt opad.

Den alvorlige rapper, der offentligt diskuterer berettigelsen af nedsættende ord om kvinder, er ikke til at kende.

Farvel til havnen
Ikke nok med at Jokeren er blevet far, han har også optrådt med DSB-Harry i en reklame for noget så folkeligt som S-tog.

»Den der DSB-reklame finansierede min barsel. Det kan måske være svært at forstå for en 17-årig eller en, der er 17 år inden i hovedet. Men for mig er der ikke noget mere real end at tjene en årsløn på to dage, så man kan passe sin datter«, erklærer han vredt og ligner mere sig selv fra musikvideoerne.

»Desuden skammer jeg mig ikke over at reklamere for offentlig transport«, siger han, mens hans ene øje glimter gennem formiddagens bodegamørke.

Vi sidder på et af Vesterbros bruneste værtshuse og har begge bevæbnet os med lunken maskinkaffe og smøger nok til et par timers kæderygning, så vi kan snakke om Jokerens kommende plade ’Den tørstige digter’.

Her får alle de stoddere, der er fulgt i Jokerens kølvand, én over næsen.

»Det er jo blevet ømt at høre på. Åh, jeg var fuld, åh, jeg tager for mange stoffer. Så lad dog være, mand. Vi andre har altså andre problemer«, siger Jokeren.
Tilbage på Vesterbro

Han lyder helt voksen. Selv om han er flyttet tilbage til Vesterbro og han på pladen rapper om både drukture med Sune Wagner og fester med ladyboys og Henrik List, er det svært at forstå, hvordan Jokeren kan forene fortiden som stodder, Alpha Han og Gigolo Jesus (titlerne på de to forrige album, red.) med livet som familiefar.

Hvordan i alverden endte Jokeren på Østerbro, er jeg nødt til at spørge.

»Jamen, jeg ville da elske at blive boende på Christianshavn, men det er bare det dyreste matrikelnummer i hele Danmark. Det havde jeg sgu ikke lige råd til, så sorry, at jeg ikke lige kunne keep it real dér«, forklarer han og slipper øjenkontakten.

Der er nemlig en grund til, at Jokeren er flyttet til Vesterbro og igen kan findes i nattelivet.

»Nu har det ikke stået i Se og Hør endnu, men jeg og Kamilla er ikke kærester mere«, siger han så og finder en cigaret frem.

»Vi troede jo, at det skulle være os for evigt, så vi købte en lejlighed ved Nordhavn Station, men det er edderbankemig dødens pølse. Og jeg fandt ud af, at når man går og skifter bleer det meste af dagen, så kan man ikke bare sætte sig ned og skrive, for så tænker man på bleer. Så ’Den tørstige digter’ blev skrevet inden for otte måneder, primært på Vesterbro«.

Forholdet gik i stykker i sommer, men Jesper Dahl flyttede først til Vesterbro i november.

Når man har et barn, så kan man ikke bare skride fra den ene dag til den anden, betror han mig og fortæller, at han i mellemtidens limbo har boet på venners sofaer, inden han fandt en lejelejlighed ved Enghave Plads.

Men der er aldrig grund til at have ondt af Jokeren.

»Jeg fandt den indre munk frem i mig selv og spiste spaghetti med tun. Det var et kæmpe nederlag, at far, mor og børn-livet ikke fungerede, så jeg var nødt til at tænke helt igennem, hvem jeg var«.

Stodderfar
Sådan har han haft det før. Efter hver plade har han tænkt:

»Nu har jeg lavet en plade, men hvad skal jeg lave som voksen?«.

Gennem hele sin karriere har han overvejet at skifte bane fuldstændigt. At få et job i en DSB-kiosk, at blive forfatter eller at blive skraldemand i Malmø.

Under opholdet på Østerbro har han forsøgt sig som skuespiller i Hella Joofs ’Fidibus’, klummeskribent for Cover og Berlingske Tidende, og det er alt sammen værdifulde oplevelser.

Men hver gang han har været i krise, har han genopfundet sig selv som stodder, Alpha Han eller Gigolo Jesus, fordi rap er det eneste, der rigtig gør ham glad.

Denne gang er han blevet Den Tørstige Digter, og han er kommet frem til, at der ikke er nogen modsætning mellem at være bohemeagtig kunstner og familiefar.

»Ud af alle de par, jeg kender, der har fået børn, er der kun to af dem, der stadig er sammen. Både jeg og Kamilla er freelancere, og så er det bare pissehårdt at få et barn«, forklarer han.

»Jeg har fundet ud af, at jeg trives bedst med et ikkeborgerligt liv, men digtere, bohemekunstnere og rappere får altså også børn. Hvorfor skulle de ikke det?«.

Men da Jokeren var Alpha Han, var der andre boller på suppen:

Det ku’ ha’ været mig, der havde en kone jeg elsker

Det ku’ ha’ været dig, der sku’ ha’ fisse til fester

Og det ku’ ha’ været mig, der gik ind bagefter

og sad i familiens skød og var verdensmester

Sådan rappede du på nummeret ’Det ku’ ha’ været dig’.

»Stoddere bliver jo også fædre«, griner Jokeren.

»Og der er flere løsninger på samme regnestykke. Jeg har altid skrevet om de ting, der sker omkring mig, og nu er jeg blevet 35, og så sker der bare nogle andre ting omkring mig«, forklarer han.

»Jeg får nok ikke nogen nobelpris for at have skrevet ’Flere ho’s’, men hvad kan du forlange af en 22-årig? Han tænker jo på fisse. Nu sker der andre ting i mit liv, men det er stadig mit liv«.

Færre hormoner måske?

»Nej, det vil jeg ikke sige, men fordi jeg har rappet om mig selv så længe, når jeg at se mig selv fra forskellige vinkler. Jeg er egentlig en ret normal fyr med nogle ret normale værdier og nogle ret normale følelser og ret normale parforhold, og jeg oplever nogle ting, som er tidstypiske, om det så er kokain eller poker eller bling bling (hiphopkulturens dyrkelse af guld og diamanter, red.) og krisen, som vi er i nu. Jeg bliver fanget og lever det ud sådan helt method acting-agtigt«.

Bling bling og våben
Jokerens metode har altid været oplevelser. Når han skriver om kokain, er det, fordi han har taget det.

Når han skriver om ho’s, er det, fordi han har mødt, elsket og hadet dem, og når han nu skriver om fest med ladyboys, så er det, fordi han har været på Thai Corner med sin gode ven Henrik List.

Vi sidder på Café Grotten, fordi det ofte er her, Jokeren ender.

»Sidst jeg var her, var jeg lige ved at slå bartenderinden i dart. Men jeg blev sgu så fuld, at jeg til sidst ikke kunne ramme skiven«, griner han.

»Jeg er nødt til at opleve. Nogle mennesker kan skrive en bog i et sommerhus, nogle kan stå op og skrive fra 8 til 17. Det kan jeg ikke. Jeg kan kun skrive, når jeg er inspireret, og jeg er kun inspireret, når jeg oplever«, fortæller Jokeren og kigger på dartskiven, som hænger faretruende tæt ved siden af døren ud til gaden.

’Den tørstige digter’ kom først rigtig i gang, da han flyttede til Vesterbro, hvor rapperne Blæs Bukki og Ataf Khawaja og vennerne bor lige i nærheden og kan lokke Jokeren ud i natten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men oplevelserne i nattelivet er løbet ind i en naturlig forhindring, for man kan ikke være far med tømmermænd, siger Jokeren.

Til gengæld mener han, at nogle af hans tekster har fået mere perspektiv.

Fandt sin indre munk
Datteren Chili er nu et lille menneske, der lige er begyndt at gå og forstå ting. Hun kan ikke tale endnu, men hun kan pege og råbe og sige ja og nej.

Når Jokeren så cykler forbi en bunke blomster, som ligger på fortovet efter en af de seneste tre skudepisoder på Vesterbro, så behøver han ikke at opleve skyderiet for at skrive om det.

»Fuck, hvor ville det være meningsløst, hvis hun kommer med i en pigebande eller bliver stukket ned af en pigebande, når hun bliver 16. Det ville da være fuldstændig spild af hendes liv og af mit liv«, spekulerer Jokeren og slukker sin smøg.

Og det er ikke kun skudepisoder, der bliver sat i perspektiv. ’Den tørstige digter’ handler nemlig ikke kun om parforhold og datteren Chili.

Mens Jokeren fandt sin indre munk frem på vennernes sofaer, fandt han også ud af, at det skulle være slut med bling bling.

Der er to tomme huller i venstre øre, og selv den halskæde med diamantbesat flamingo, som han fik lavet, da han startede sit eget pladeselskab Flamingo Records, er væk.

»Om det er gangsterrappere, der overkompenserer for en fattig barndom med guldkæder, eller om det er folk, der er blevet nyrige af deres bolig og tror, at de kan kompensere med alt for mange fladskærme og store biler, det er jo samme bling bling-kultur«.

Stræber efter diamanter
Det er den slags emner, der let kan blive højlydte diskussioner om socialdemokratiske værdier på et værtshus, selv om det er mandag formiddag, men Jokeren nøjes med mere maskinkaffe til 8 kroner koppen. Diskussionen fortsætter alligevel.

Hvad sker der, hvis vi alle sammen stræber efter diamanter?

»Jeg ved ikke, om der er en direkte forbindelse, men i det øjeblik, at bling bling bliver idealet og man bor i en af de trøstesløse røde murstensghettoer med paraboler på alle altanerne i Ishøj, Nordvest eller på Nørrebro og oplever, at alle dyrker bling bling og fladskærme, mens du måske ikke klarer dig så godt i skolen, så er der sgu langt ind til samfundet. Jeg møder mange indvandrere, der frustreret fortæller, at de ikke kan få et job«, fortæller Jokeren.

»Hvis man konstant er udenfor og oplever, at alle andre er rige, så tror jeg, det er let at blive suget ind i bandekriminalitet, og så er der ikke så langt til at skaffe sig en gøb eller en kniv og rode sig ud i noget værre lort«.

Jokeren er et skjold
Det er svært at være uenig i Jokerens betragtninger.

Men han har jo selv dyrket bling bling-kulturen. I det hele taget har han i Jokeren skabt en figur, der med alvorlig mine har pisset feminister og det humanistiske fløjlsbuksesegment af, så det er lidt underligt at høre definitionen af en stodder tale så ansvarsfuldt.

Han plejer jo at kalde alle inklusive sig selv for ho og møgluder.

Hvordan kan det egentlig være, at du har brug for et alter ego som Jokeren, når du laver rapmusik?

»Jokeren er jo sådan et skjold, jeg tog på som 14-årig. Som en følsom ung dreng for at beskytte mig mod verden. Så jeg har siden prøvet at udvide den der kasse og gøre plads til, at jeg kunne være der som et helt menneske. Folk elsker jo også at sætte folk i en bås og sige, at Jokeren er sådan, stiv pik og håret tilbage, slikhår og mandschauvinist. Så ved vi, hvor vi har ham«, forklarer Jokeren eller Jesper Dahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er lidt svært at finde ud af, hvem jeg taler med. Men jeg er ikke den første, der har været i tvivl.

»Jokeren og Jesper Dahl er vokset fuldstændig sammen. Heldigvis har jeg ikke så meget brug for et alter ego længere. Det har aldrig været mere Jesper Dahl end på den her plade«, siger han og smiler igen.

Han er løbet tør for smøger og kan ikke få sig selv til at ryge flere af mine, så vi går ind i en kiosk i Istedgade, som han har handlet i, siden han flyttede til København første gang.

Pakistaneren bag disken følger med i alt, hvad Jokeren laver, og han spørger:

»Hey, hvad er det med ham Clemens? Nu må du stoppe ham med alle de tv-show«, siger kioskejeren.

»Ja, jeg ved sgu ikke, hvad han laver«, griner Jokeren høfligt og pakker sine smøger ud med det samme.

Udenfor forsvarer han Clemens.

»Det er sjovt at folk tænker sådan. Clemens har lavet ’All Stars’ og ’Den store klassefest’, men det bliver han vel ikke en dårligere rapper af. Eller hvad?«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden