Nick Cave-koncert udsolgt på 17 minutter

Koncerter. Nick Cave har ikke været i Danmark med sine slemme frø siden 2008. Men i år er der tre muligheder for at opleve den australske multikunstner & the bad seeds.
Koncerter. Nick Cave har ikke været i Danmark med sine slemme frø siden 2008. Men i år er der tre muligheder for at opleve den australske multikunstner & the bad seeds.
Lyt til artiklen

Det gik stærkt. 17 minutter tog det, og så var samtlige billetter til koncerten med Nick Cave & The Bad Seeds i Falconer Salen lørdag 9. november revet væk.

Efterspørgslen gør, at Live Nation har været i stand til at booke en ekstra koncert med den 55-årige australier, oplyser koncertarrangøren.

Den finder sted dagen før, fredag 8. november, også her i Falconer Salen. Forsalget er i gang.

Nick Cave udsender mandag sit nye album, 'Push the Sky Away', som Politikens anmelder kalder et »mesterværk«. Også Berlingske giver topkarakter til bandets studiealbum nr. 15.

ANMELDELSE (6 hjerter)

Nick Cave sænker paraderne på skælvende mesterværk

Nick Cave & The Bad Seeds kan allerede opleves til sommer i Danmark, når bandet lægger vejen forbi den aarhusianske Northside Festival i juni.

Steffen Boesen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her