Svensk skovreggae-duo er klar med album og danske koncerter

Fastpoholmen. Svenskerne kan blandt andet opleves på Loppen lørdag aften.
Fastpoholmen. Svenskerne kan blandt andet opleves på Loppen lørdag aften.
Lyt til artiklen

Den dansk bosatte, svenske duo Fastpoholmen alias fætter-kusine-samarbejdsparret Adam og Dawn Fastholm er klar med en ny musikvideo til sangen . Sangen er en forløber for gruppens andet album, 'Andas In', der udkommer på mandag den 18. marts. Førstesinglen 'Over' har i øvrigt ligget adskillige uger på P3's lytterhitliste Det Elektriske Barometer.

Det nye album bliver fejret ved to danske releasekoncerter, på Atlas i Aarhus torsdag den 14. marts og Loppen i København lørdag den 16. marts. Hvis man køber billetter til koncerterne i forsalg, får man i øvrigt det nye album oven i hatten ganske gratis.

LÆS OGSÅ Svensk skovreggae får hårene til at rejse sig

Gode melodier

Fastpoholmen udgav i 2010 debutalbummet 'En Stund', som GAFFAs anmelder Ivan Rod tildelte fire stjerner og blandt andet skrev følgende om: »Selv betegner de 2 x Fastholm deres musik som 'skovreggae', men undertegnede finder det mere korrekt at kalde den singer-songwriter-musik. Pladen rummer således musik med et tydeligt afsæt i den gamle svenske visetradition. Til tider rummer den et caribisk rytmisk islæt, men først og fremmest fremstår den som enkel og melodisk. Enkelte numre rummer et element af nordisk melankoli, enkelte et nærmest legesygt element. Teksterne fungerer, melodierne er gode, de to vokaler tilsammen er velklingende. Hertil kommer, at pladen er godt produceret. Der er med andre ord tale om en meget fornem debut.«

LÆS OGSÅ Svenske hippie-tvillinger laver nydelig melankoli

Der var også fire stjerner, da Fastpoholmen gæstede Roskilde Festival 2011 og blev anmeldt under overskriften 'Svensk visetradition møder reggae - på danske læber'.

Ole Rosenstand Svidt, Gaffa

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her