Det gav genlyd, da den stildannede irsk-engelske støjpop-gruppe My Bloody Valentine natten til den 3. februar uden de store forvarsler udgav deres mildt sagt længe ventede tredje album, 'm b v', som de udsendte på eget selskab.
ANMELDELSE Støjende rockbjørn vågner fra vinterhi med fremragende comeback-album
Albummet er gruppens første siden nyklassikeren "Loveless" fra 1991, altså gruppens første i 22 år.
Bandet følger albummet op med en turné, der bringer dem til Store Vega i København torsdag den 13. juni.
My Bloody Valentine blev dannet i 1983 og består af Kevin Shields (guitar, vokal), Bilinda Butcher (guitar, vokal), Debbie Googe (bas) og Colm Ó Cíosóig (trommer). Bandet udgav i 1988 debutalbummet 'Isn't Anything', som blandede melankolske popmelodier og bløde vokaler med støjende rock. Albummet fik en rosende modtagelse og skabte en loyal fanbase for gruppen. Udspillet blev siden inkluderet på engelske The Guardians '1000 Albums Du Skal Høre Inden Du Dør'-liste.
I 1991 fulgte 'Loveless' op på dets forgængers succes ifølge kritikere, som roste albummet til skyerne. Albummet var mere radikalt støjende end debuten, men stadig centreret omkring blide popsange og luftige vokaler.
Desværre formåede albummet ikke at opnå kommerciel succes, hvor det kun opnåede en 24. plads på den engelske albumliste og slet ingen hitlisteplacering i USA.
Gendannet og spillede på Roskilde
Siden dets udgivelse er albummet blevet en favorit blandt kritikere, men Creation Records droppede bandet, da selskabet ikke kunne arbejde med Shields igen, blandt andet fordi denne ifølge Creation overskred indspilningsbudgettet voldsomt. Ejeren Alan McGee udtalte i et interview med The Guardian, at: »Det var enten ham eller mig«.
I 2007 blev My Bloody Valentine gendannet efter mange års pause. I 2008 spillede de på Roskilde Festival.
ANMELDELSE My Bloody Valentine leverede støj i orkanstyrke
I maj 2012 blev begge gruppens album genudgivet i remasterede versioner, ligesom de udgav ep-opsamlingen 'EP's 1988-1991'.
ANMELDELSE
Støjpionerers skønne larm lyder nu endnu bedreForsalget til koncerten starter onsdag den 24. april kl. 10.00.
fortsæt med at læse



























