Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
IBYEN-pris. i år uddeles for første gang den nye IBYEN-pris for 'Årets Upcoming' til et band eller en musiker, der har gjort sig positivt bemærket på den københavnske musikscene. (Arkiv).
Foto: MARTIN LEHMANN

IBYEN-pris. i år uddeles for første gang den nye IBYEN-pris for 'Årets Upcoming' til et band eller en musiker, der har gjort sig positivt bemærket på den københavnske musikscene. (Arkiv).

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken og Tuborg går sammen om ny, stor musikpris

Politiken indfører ny IBYEN-pris til 'Årets Upcoming' fra byens musikscene.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken og Tuborg indstifter i fællesskab en ny pris, 'Årets Upcoming', der skal anerkende nye danske kunstnere på livescenen.

Prisen bliver uddelt i forbindelse med fejringen af avisens eksistende otte IBYEN-priser, som nu for femte år i træk bliver uddelt hen over foråret.

IBYEN-prisen får med 'Årets Upcoming' tilføjet en ekstra kategori, som i fremtiden skal give unge, udøvende, musikalske kunstnere muligheden for et ekstra skulderklap. Vinderen afsløres 2. maj.

»Vi er meget glade for Politikens IBYEN-pris, som vi synes har både væsentlighed og kant. Og vi er meget glade for, at den får større og større betydning år for år. Fra i år løfter vi den yderligere med indførslen af en 9. kategori, 'Årets Upcoming', for dermed også at fejre livemusikken og i særlig grad udøverne. Det klæder prisen«, siger Politikens salgs og marketingdirektør, Poul Skøtt.

Vinderen får 40.000 kr.

'Årets Upcoming' er sponsoreret af Tuborg, der står for den økonomiske håndsrækning til vinderen. Ved modtagelsen af Årets Upcoming 2013 modtager man således også Tuborgs Musikhjælp på 40.000 kroner. Pengene er ikke øremærket, og der er derfor ingen krav om, at kunstneren skal bruge de 40.000 kroner på for eksempel en ny plade eller på at sætte en turné sammen. Når pengene er små kan det være lige så vigtigt, at der er råd til marmelademadder som studietid.

»Vi er rigtigt stolte af at være en del af IBYEN-Prisen – og især 'Årets Upcoming', som er med til at sætte fokus på vækstlaget i dansk musik og vil give nye store oplevelser til de danske musikscener. Dansk musik er en del af Tuborgs DNA, og det er en ære for os, at være med til at udvikle dette«, siger Claus Toftkjær, der er produktchef for Tuborg.

De fem nominerede til den nye pris er fundet af en jury bestående af Politikens musikredaktør, Pernille Jensen, WiMPs global head of editorial, Thor Martin Jensen og kommunikationschef og souschef i Vega, Magnus Restofte.

De fem navne bliver præsenteret et for et på ibyen.dk hver dag fra søndag til torsdag. Man kan stemme på dem fra på fredag 22 marts. De fem optræder alle ved afsløringen af Årets Københavner under årets IBYEN-prisen-fest i Lille Vega torsdag 2. maj, hvorefter en af de fem nye navne kåres som Årets Upcoming.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden