0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nattefest efter pop-sejr: Danskere vil have grandprix til Legoland og Parken

Politiken.dk tog til efterfest i København for at høre danskernes bud på en værtsby.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der var stadig gang i festen på Rådhuspladsen i København klokken 03.00 i nat. Foto: Maja Maach

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med Emmelie de Forest sejr i gårdagens finale i Det Europæiske Melodi Grand Prix ved vi allerede nu, at popbraget skal holdes på den anden side af Øresundsbroen end i år.

Men kort efter den 20-årige danskers vinderpræstation fortalte DR's generaldirektør, at DR vil se på mange forskellige arenaer i Danmark, før der træffes et valg om en værtsby.

Politiken.dk besøgte Rådhuspladsen efter grandprix-folkefesten for at høre danskere, hvilken by de foretrækker som vært for verdens største musikkonkurrence.

»Det skal da holdes i København. For her bor vi jo. Men det ender nok med, at det bliver i Jylland. Og så må vi jo hoppe på toget til Aalborg eller Herning«, siger Belinda Andersen.

LÆS OGSÅ

»Ja, jeg skal altså ikke med«, siger hendes kæreste Line Kristensen.

»Nej, det interesserer mig ærligt talt ikke. Fint nok vi har vundet. Men i morgen er der vigtigere ting at tage sig af«, uddyber hun.

Smadrede flasker og storskærm
På Rådhuspladsen er der stadig en del menneskesker, som er på vej i byen eller på vej hjem i seng. Og folk traver over den store plads mellem knuste ølflasker og sammenkrøllede ølkrus.

Alt sammen rester fra den store folkefest, som fandt sted timer forinden. Omkring 30.000 mennesker så således Emmelie de Forest vinde på storskærm.

Selv om de fleste er på vej hjem for at sove, har en gruppe unge mennesker slået sig ned foran rådhuset, hvor grandprixfesten fortsætter med en dåseøl i hånden.

Parkens dårlige lyd

Vennerne Christian Steffesen, Thilde Hansen og Kristoffer Kristensen ser alle gerne, at grandprixet bliver holdt i København.

»Parken er det rigtige sted at holde grandprix. Der kommer så mange grandprixfans, og de skal da ikke feste på en eller anden lille jysk bar i Herning. Der følger jo noget turisme med, og det skal København have. Jeg er selv fra Jylland. Men for mig er der kun hovedstaden som værtsby«, siger Christian Steffesen.

Indtil han kommer i tanke om, at han tidligere på aftenen foreslog Legoland.

Det kunne være morsomt, lyder det.

Vennen Kristoffer Kristensen er enig.

»Lav det i Parken. Det gjorde de sidste gang, og det fungerede fint. Eneste problem er så den dårlige lyd. Men det må de da lave om på«, siger han.

»De kunne også lave en Jean-Michel Jarre og holde det i Nordjylland«, indskyder Kristoffer Kristensen med henvisning til Michel Jarres udendørskoncerter i blandt andet Gammel Vrå og Jelling.

Kristoffer Kristensen havde glemt alt om, at der var grandprixfest på Rådhuspladsen og kom tilfældigt forbi. Men valgte at feste med.

LÆS OGSÅ

»Vi hørte jubelbrølene og gik så herhen. Jeg havde selvfølgelig glemt alt om, at der var grandprix. Men man kunne hverken komme frem eller tilbage, så vi måtte blive. Folk dansede, krammede og jublede helt vildt. Det var sindssygt fedt«, fortæller Kristoffer Kristensen.

Da Danmark var grandprixværter i 2001, var det Parken, der lagde hus til 37.000 publikummer.

Det er fortsat det største antal tilskuere til et europæisk grand