Klagesangen er efterhånden lige så gammel som de bedste Bon Jovi-slagere: Parkens lyd egner sig simpelthen ikke til rockkoncerter!
LÆS OGSÅ Lydekspert: Parken duer ikke til stadionkoncerter
I aftes var det Jon Bon Jovi og hans rockdrenge, der måtte kæmpe med betonakustikken, og den kamp faldt åbenbart ud til Parkens fordel, hvis man skal tro avisernes musikanmeldere.
Med vanlig sans for buldrende bogstavrim tordner BT's rockanmelder Steffen Jungersen mod den »bedrøvelige betonkatedrals diabolsk dundrende djævleakustik«:
»Og så lover jeg udover ovennævnte ikke at skrive mere om lyden i denne rædderlige rædselsarena. Bortset fra at hverken arrangørerne eller Parken overhovedet – som i OVERHOVEDET – har lyttet efter den sønderlemmende kritik, der blev dem til del efter Bruce Springsteens kamp mod overmagten samme sted for et par uger siden«, skriver Jungersen i sin anmeldelse.
WWWLæs anmeldelsen her ( eksternt link)
For meget fyld i maratonkoncert
Men hvad med selve showet?
Tjo, de fleste anmeldere lander på middelkarakteren tre ud af seks stjerner efter en koncert, hvor Bon Jovi fyrede den forventede hitparade af, men flere gange tabte momentum med 'ukendte' sange.
Bandet stillede op uden guitaristen Richie Sambora, der er stået af turnéen af 'private årsager'.
»Hans erstatning, lejesvend Phil X, var som arbejdsmand ikke bange for at tage fat. Han spillede så pisket, at man skulle tro, at han var stykbetalt per tone.Musikalsk var der langt mere organisk løft i den bas-funky 'Keep the Faith', hvor vikaren brillerede og sammenpillet klikkede. Men ellers spiller bandet ikke så meget sammen, som de høvler løs simultant. Gruppen trak også energien ud af helheden ved at spille to en halv time, så de stærke øjeblikke konstant blev amputeret af efterfølgende fesent festfyld«, skriver Jyllands-Postens Anders Houmøller Thomsen
WWWLæs JP's anmeldelse ( eksternt link - NB: betalingsmur)
Politikens Simon Lund er inde på det samme:
»Problemet var (...) de mange vådeskud, der blev sluppet imellem højdepunkterne for at holde det grandiose arenarock-format. Der fes luften ud af Parken, og så måtte bandet bygge forfra. Bon Jovi var professionelle til hårspidserne og knoklede på, men den hakkende rytme holdt koncerten fra at nå de store højder i mere end et par minutter af gangen«.
LÆS ANMELDELSEN
Folkets band skulle have stoppet sin Buick halvvejsStemmen svigtede for frontmanden
Berlingskes Lars Rix mener, at frontmanden havde en dårlig aften.
»Jon Bon Jovis stemme er ikke, hvad den har været, og når der ikke lige gik fællessang i den som på 'You Give Love a Bad Name', 'Runaway', 'Bad Medicine', 'Its My Life' og ekstranumrene 'Wanted Dead or Alive' og 'Livin' On A Prayer', så blev den tapdryppende forsanger trods åbenstående ærmeløs skjorte og lædervest og tusser på overarmene direkte udstillet, når stemmen skulle bære for meget alene«, skriver Berlingskes mand.
WWW Læs Berlingskes anmeldelse ( eksternt link)
Den mest kritiske anmelder skriver for Ekstra Bladet og hedder Thomas Treo.
Han havde en fornemmelse af at »ligge i fadølssjatterne under et bord på en tvivlsom beværtning i 1980’erne«.
»Et rædsomt rungende fortidslevn, der trods en arbejdsom indsats ikke kunne skjule, at fremtiden er årtier væk«, konkluderer Treo.
WWWLæs Ekstra Bladets anmeldelse ( eksternt link)
fortsæt med at læse
