Rocken har mistet sin revolutionære gnist. Og at stå på scenen med en guitar og synge føles lidt som at gå i et med tapetet.
I aften i Falconer Salen byder The Smashing Pumpkins på en blanding af nye sange fra anmelderroste ’Oceania’ og gamle 90er-hits som ’Bullet With Butterfly Wings’ og ’Zero’.
Men hovedpersonen selv, sangskriver Billy Corgan, drømmer om et andet sted, betror han i dette interview med ibyen.dk.
I juni sidste år udgav The Smashing Pumpkins deres ottende studiealbum, ’Oceania’, og generelt var anmelderne enige: Efter 12 års ørkenvandring med en mislykket soloudgivelse, en tvivlsom digtsamling, et uholdbart nyt bandprojekt i form af Zwan og det forcerede comeback på albummet ’Zeitgeist’ var Billy Corgan for første gang tilbage på sporet, siden han i 2000 spillede sin sidste koncert under Pumpkins-navnet med de oprindelige medlemmer James Iha, D'arcy Wretzky og Jimmy Chamberlin.
LÆS POLITIKENS ANMELDELSE AF 'OCEANIA' Billy Corgan er vågnet af døsen
Der var noget friskt og selvfølgeligt over ’Oceania’, som om Corgan pludselig havde genfundet sit naturlige ståsted mellem fængende, følsomme melodier og vilde, forvrængede guitarriffs. Tre fjerdedele af det gamle band var erstattet af Jeff Schroeder (guitar), Nicole Fiorentino (bas) og den purunge trommeslager Mike Byrne, men musikken virkede troværdig. Og nu er fans endda begyndt at snakke om, at det nye Smashing Pumpkins er endnu bedre live end det gamle. Hvilket Corgan selv er enig i.
»Efter min mening er den her udgave af bandet bedre end den gamle. Især når det drejer sig om musik fra 'Adore'- og 'Machina'-pladerne, som var lidt mere new wave og knap så meget grunge og heavy metal. De sange spiller vi bedre i den her konstellation, og derfor er det også den type musik, vi hælder mest imod nu«, siger Billy Corgan til ibyen.dk.
'Jeg klapper ikke mig selv på skulderen'
Men så alligevel er der et eller andet, der ikke fungerer. Bandet spiller fremragende, men sangene rusker ikke i publikum på samme måde som i 90erne, da The Smashing Pumpkins solgte mange millioner eksemplarer af plader som ’Siamese Dream’ (1993) og ’Mellon Collie and the Infinite Sadness’ (1995) og sikrede sig en plads i rockhistorien.
Og i dag kan Corgan ikke undgå følelsen af, at han indimellem står tilbage som frontfigur i et lidt tandløst karaokeshow med egne sange.
»'Oceania' er de fleste steder blevet anmeldt som det bedste Pumpkins-album siden midthalvfemserne, så det er ikke noget dårligt udgangspunkt. Og begejstringen er klart større nu end for to år siden. Men jeg klapper ikke mig selv på skulderen og siger, det var dét. For som kunstner er man nødt til hele tiden at udvikle sig og erkende, når man ikke kan nå længere med et bestemt udtryk. Jeg skrev sange som 'Cherub Rock', 'Bullet With Butterfly Wings' og 'Ava Adore' med en vild, avantgardistisk tankegang, men jeg er udmærket klar over, at de ikke virker sådan længere. Nu føles de hyggelige og trygge. Som sådan nogle små sentimentale postkort snarere end pile gennem hjertet”, siger Billy Corgan.
Smashing Pumpkins-frontmand angriber hæderkronet musiksiteSammen med de andre i bandet er det præcis det, han prøver at undgå. Og nøglen til det ligger i hele tiden at variere udtrykket, hvilket i det nye Pumpkins-set blandt andet kan høres på en klassiker som balladen ’Tonight, Tonight’, som bandet spiller med en ny intro.
»Så længe du bliver ved at fortolke sangene på nye måder, ånder musikken. Ellers føles det bare som at gengive noget, der var engang, og det er det samme som kunstnerisk død, for så kunne publikum lige så godt sætte cden på eller gå på YouTube og se en gammel koncert. Så hvis ikke man er til stede i nuet med musikken, bliver den gammel virkelig hurtigt«.
Rockmusik er blevet kitsch
På det seneste har han fået mange komplimenter for sin karakteristiske, knirkende sangstemme, der er blevet bedre gennem årene.
Han er blevet mere opmærksom på at passe og pleje den. Og samtidig er den kun 23-årige Mike Byrne blevet rost af selv de mest inkarnerede fans som en værdig arvtager for gamle Jimmy Chamberlin på trommerne.
Så kombineret med Schroeders drevne guitarspil og Fiorentinos foxiness på bassen ligner de nye Pumpkins vitterlig de gamle og lyder måske endda bedre. Men publikum i dag er mere reserveret, ja, ligefrem apatisk. Måske fordi tiden simpelthen er løbet fra musikken.
»Folk reagerer ikke på rockmusik på samme måde som for 10 eller 20 år siden. Og det gælder ikke bare The Smashing Pumpkins. Alternativ rock, støjguitar, kraftfulde trommer, en sang med en oprigtig, følelsesmæssig tekst, alt det går bare ikke lige så godt i spænd med publikum i dag. Så vi kan ikke dreje på de samme knapper som dengang, for det virker ikke længere«, siger Billy Corgan.
»Man kan se det på folks kropssprog til koncerterne. De bevæger sig ikke længere til beatet på samme måde. Og i USA hører man hele tiden rockmusik i tvreklamerne. Sådan var det ikke, da jeg var ung. The Beatles gjorde rocken til en stærk social og politisk bevægelse, men i dag er den bare blevet endnu en harmløs lille del af underholdningsindustrien. Hele den symbolik, der var omkring guitarmusik som noget seksuelt og farligt, er mere forbundet nu med folk som Lady Gaga og Jay-Z, mens rocken nærmest er blevet kitsch«.
Kritik Billy Corgan gik fra at være nul til stjernePublikum vil have 'det gamle'
Da bandet tog hul på sin amerikanske ’Oceania’-turné sidste år, gjorde Corgan et stort nummer ud af at indlede hver koncert med at spille hele den nye plade fra start til slut, i alt 60 minutters musik, efterfulgt af et udvalg af gamle hits som en slags plaster på såret for utålmodige fans.
Det var ment som et offensivt budskab om, at The Smashing Pumpkins stadig er et band, der skaber ny musik. Men i sidste ende blev det for meget for bandet selv.
»Det var udmattende, fordi ingen blandt publikum kendte sangene. Så da vi skulle til at spille i Europa, lavede vi en mere varieret setliste. Hvilket jeg faktisk fortryder i dag. For det kommer til at virke for tvetydigt, hvad der er, vi har gang i«, siger Billy Corgan.
Hvilket understreger The Smashing Pumpkins’ dilemma anno 2013. Corgan stræber efter at skabe noget nyt, men publikum forbinder stadig bandet med de gamle hits fra 90erne.
»Vi har lige spillet en lortekoncert i Stockholm, hvor folk begyndte at råbe på '1979'. Og jeg sagde: ''1979'? Nej, ikke i aften, det har jeg ikke lyst til'. For sådan har jeg altid haft det. Hvis du er der for at høre én sang, er du kommet til det forkerte sted«.
Pumpkins måske ved vejs ende
Og derfor skal Corgan snart en tur i tænkeboksen. For at overveje bandets fremtid.
»Det, jeg tænker lige for tiden, er, at det er en epoke, der slutter nu. Vi er snart færdige med at turnere med 'Oceania', og så skal jeg finde på noget nyt. For lige nu synes jeg, rocken har mistet sin kraftfuldhed, og jeg føler ikke længere, jeg er en del af den. Der er stort set ingen rockbands, der udvikler sig, som Rolling Stones, Beatles og Led Zeppelin gjorde. Og publikum har mistet lysten til at prøve noget nyt. Så at kæmpe i den verden er spild af tid af mig«, siger han.
»Måske skal jeg begynde at spille for et mindre publikum, men til en højere pris. Give dem en oplevelse, der er 10 gange så stærk som den, folk får nu. Eller måske bliver jeg nødt til at stoppe med at turnere, fordi jeg ikke har råd. Måske skal jeg nøjes med fem koncerter om året. Under alle omstændigheder tror jeg, man er nødt til at komme ud af den her trædemølle. Hvor man bruger et år på at lave et album, udgiver det, venter på dommen fra anmelderne, Twitter og Facebook, og så tager på turné for at promovere pladen. Jeg tror, det er forbi. I hvert fald for mig«.
Siger du, at du overvejer at stoppe med at tage på turné?
»Jeg tænker på det hver dag. For det er et spørgsmål om prioritering. Hvor vigtigt det er at være hjemme hos sine hunde, at være på ferie, at være i studiet. Og jeg har været på turne mere end nogen anden de seneste 25 år. Lige nu bor jeg på det samme hotel, hvor jeg var for 16 måneder siden. Det er helt vildt at tænke på. Det føles endeløst. Så måske er det på tide at komme ud af det og skabe noget nyt«.
»Vi spillede for nylig på en festival, hvor jeg kiggede på programmet for alle tre dage og så, at jeg havde solgt flere plader end samtlige andre bands til sammen. Og alligevel var jeg ikke topnavnet. Så hvad laver jeg der så? Hvorfor står jeg der og prøver at bevise noget, jeg allerede har bevist?«.
»Da jeg startede The Smashing Pumpkins i 1988, troede jeg ikke, jeg ville sælge en masse plader. Det handlede bare om at få en reaktion fra den ven, der sad og lyttede. Så lille var min verden. Og måske er det på tide at trække mig ind i en verden, der er mindre, men til gengæld mere farlig. For hvis du skaber noget med en stor kraft og integritet, så kommer verden måske og kigger efter dig. Og det har jeg vist, at jeg kan«.
LÆS OGSÅ Billy Corgan var sprudlende som et udbrændt romerlys i en vandpyt
Du har startet dit eget thehus i Chicago og er gået ind i wrestlingbranchen. Hvilken rolle tror du, musik kommer til at spille i dit liv fremover?
»Helt ærligt så ved jeg det ikke længere. Jeg aner det ikke. De seneste syv år har været meget intense, så måske er jeg nødt til at stoppe op. Sætte mig under et træ og bare lytte. Det har jeg prøvet før, og dengang hørte jeg noget, der voksede sig til noget stort. Så i dag ved jeg, at det ikke bare er en fantasi. Måske hører jeg kirkeklokker, måske hører jeg ingen ny musik. Måske skal jeg lytte til Gud i syv år mere, før han giver mig en ny sang. Men jeg tror, jeg er nødt til at komme ud af det her, for det føles lidt som at blive i et forhold med en, der siger, hun ikke elsker dig mere. Sådan har jeg det lidt med rock ’n’ roll«.
Smashing Pumpkins spiller i aften kl. 20 i Falconer Salen på Frederiksberg. Opvarmning: Beware of Darkness. Der er stadig billetter til koncerten. Pris 380 kroner plus gebyr. Mere info: www.billetlugen.dk.
fortsæt med at læse
