Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Daniel Hjort
Foto: Daniel Hjort

Nærværende. Når Mads Langer indtager scenen, viser han en helt anden side af sig selv end den, man kender fra fjernsynet.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På turné med Mads Langer: Følg en dag i en popstjernes liv

Ibyen.dk hoppede på tourbussen med øjeblikkets største danske popstjerne.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mads Langer har tømmermænd.

»Jeg var dygtig til at drikke øl i går«, smiler han, da han træder ud ad hoveddøren til sin opgang på Vesterbrogade. Med en guitartaske i hvidt slangeskind i hånden.

Solen er skarp, men solbrillerne bliver i håret. Han gnider sig i øjnene. Mads Langer var til P3 Guld-fest i Koncerthuset i går, og det blev sent. Fem.

»Hold kæft, Marie Key er sjov, altså«, griner han og stiller guitartasken fra sig.

Smartphone-fotos og søde ord
Han har ikke stået længe på gaden, før en håndfuld forbipasserende i forskellige aldre genkender ham.

»Må vi ikke få et billede med dig?«, spørger de forsigtigt. En kvinde i midten af 20’erne siger, at hun glæder sig til at se ham live i aften.

En noget yngre pige fortæller, at hun elsker hans musik. Han smiler øvet til deres smartphones og takker for de søde ord. Så vender han sig mod mig.

»Det er underligt, at også børn genkender mig nu. Efter at jeg har været med i ’Toppen af poppen’, er det stukket af«.

Danmarks største popstjerne
Og det er faktisk derfor, vi er her. For siden 29-årige Mads Langer sidste år deltog i TV 2’s underholdningsprogram, er hans sange blevet musikalsk fællesgods.

Da hans seneste album, ’In These Waters’, udkom i marts, gik det direkte ind på en førsteplads på den danske albumhitliste.

Og da han offentliggjorde, at han skulle på danmarksturne, var alle billetterne revet væk, allerede inden han satte sig ind i tourbussen.

Mads Langer er landets største popstjerne lige nu. Og derfor har vi valgt at bevæge os i hælene på ham en dag på hans danmarksturne.

Hele landet er udsolgt

Jeg orker ikke at skrive autografer i aften


»Hej Bettemads«, lyder det fra en rød cykel med stort barnesæde. Det er Asger, bandets trommeslager – og Mads Langers ven siden børnehaven.

»Jeg er et familiemenneske. Alle i bandet har jeg kendt længe, og det er vigtigt for mig, at jeg også er tæt på dem, jeg spiller med. Vi har en meget flad struktur. Alle er lige vigtige«, forklarer han.

»Vil I med ud at spille noget musik?«, lyder der fra en anden side. Mads deler store glade krammere ud til hele holdet. Asger, Nis, Søren, Simon og kapelmester Mikkel.

At sælge hele landet ud – inklusive ekstrakoncerter i landets største byer – allerede inden turneen starter, er noget af en bedrift i sig selv. Men det er altså, hvad Mads Langer har formået.

Med 120 koncerter i år i hele Europa har han, med sit 15 mand store entourage, rigeligt at se til. Og han ser ud til at nyde det.

17.30. Nivå Bugt


Hvis bandet er en familie, er tourmanageren Karen moren. Hun har styr på alt, der sker omkring fænomenet Mads Langer.

Hun sender sms’er om aftenen med tidsplanen for den følgende dags koncert. Hun henter sine drenge foran døren. Hun sørger for, at deres instrumenter er stillet op og stemt, når de ankommer til spillestedet.

Når man er så populær som Mads Langer, er der brug for, at tingene spiller. Og det gør de tydeligvis i den her familie.

»Det er rart at have tid til at tage ud en gang imellem. Når man ikke skal længere end til Helsingør, kan man sove lidt længere ... Åhr, jeg sidder og tømmermandssveder«, siger Mads Langer.

Han vrider jakken af og afslører en tæt jakke i sort denim og læder uden på en blændende hvid, krølfri skjorte. Nydeligt. Men han er ikke den eneste i vognen, der er stilbevidst.

Resten af bandet er også iført tætsiddende, småhullede bukser, høje kraver og fingerringe. Og på bordet mellem os rutsjer solbriller, smartphones og mintpastiller rundt mellem hinanden. Den er god nok. Det ligner musikere.

»Her er fandeme smukt«, siger Mads Langer og ser ud ad vinduet. Og det er der. Havet bruser under iturevne, meterstore isflager og stejlende svaner. Solen flakker ned mellem træstammerne på den sjællandske hede på den anden side af ruden.

Vi stiger ud i den mørke gård bag spillestedet Toldkammeret. Mads Langer tømmer sin kildevand. Gaber plomberne synlige og tager solbrillerne over de røde øjne. Nu starter hans dag.

18.30. Lydprøve
Mads Langer drikker ingefærte med lakridsrod. For at pleje stemmen. Her bliver mørkt. Musikken buldrer fra start. Han trækker op til mikrofonen. Lukkede øjne.

Tømmermændene er ikke længere at spore. Han rynker på næsen og viser tænder. Det tomme, hvidkalkede rum forsvinder tydeligvis omkring ham. I falset hvæser han ud af den spinkle krop:

»I have lost my faith in life and death«.

Noget af et statement, men pludselig tror jeg på ham. Så bliver lyset tændt, og trancen forsvinder.

»Må jeg få noget mere elguitar i monitoren«, lyder det fra en helt anden Mads Langer end ham, der for sekunder siden stod i den røde spot og krængede sit inderste ud. Lige der viste han en anden side af sig selv end den nydelige unge mand, jeg kender fra fjernsynet. Han skræmte mig nærmest lidt med sit nærvær.

Mens teknikken justeres, balancerer han på grænsen mellem hidsig velartikuleret intensitet og tilbagetrukket tedrikkende grinebider.

Han gumler lakridsrod, mens næste nummer tager fart. Som han nærmer sig mikrofonen, blinker øjnene tungt og langsomt. Trancen er tilbage. Jeg glor.

20.30. Baglokalet

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er vist flere hjemmebagte hindbærsnitter end damer i vores baglokale


Der er møre bøffer, rodfrugter med bid, grøn salat og sauce til aftensmad i baglokalet på Toldkammeret.

Efter maden er det, som om tiden går i stå. Snakken forstummer. Man slænger sig i sækkestole. Tjekker mail. Nipper til vinen. Tøffer rundt på strømpesokker og gnaver gulerødder.

Mads Langer slubrer kaffe og læner sig tilbage i sædet for at spille Quizbattle på sin iPhone. Her emmer af sindsro og afslappende forberedelse.

»Supporten har en halv time, og I andre har en time og et kvarter«, lyder det fra Karen, mens hun i hastige skridt krydser igennem rummet.

»Jeg skal for resten nok i ’Mads og monopolet’«, siger Mads pludselig ud i rummet. »Jeg lavede aftalen klokken 3 i nat«.

Faste rammer
Det lyder, som om det gik stærkt for sig til den fest. Men i aften skal holdet på arbejde, og baglokalet er ikke ligefrem scene for rock’n’roll-klicheer. Der er ingen hårde stoffer her. Ingen smadrede møbler. Ingen groupier. Nærmere fokus og sunde snacks.

Ingen tvivl om, at rammerne omkring Mads Langer er faste. Der er walkie-talkies og merchandise i lange baner. Der er en toilettaske med Zymelin til stoppede næser, et omfattende sortiment af smertestillede medicin og honning til teen.

Der er snittede citroner og danskvand, proteinrig kost og mazarintærte til dessert. Og der er en tidsplan, som bliver nøje overholdt.

»Guys, I har en time, support 15 minutter«. Karen synes hele tiden at dukke op ud af den blå luft.

Jeg sætter mig over ved siden af Mads, som nipper til et glas kaffe.

Stiger alt det her dig aldrig til hovedet?

»Ikke nu. Men jeg er glad for, at jeg ikke var 21, da det skete. Jeg kan godt forstå folk, der bliver drug addicts af det her liv. For mig har det været et langt og roligt forløb med op- og nedture. En uddannelse. Succes får mig ikke ud af den. Men var det sket i første hug, ville jeg nok ikke have kunnet holde til det«.

»Du har i hvert fald ikke ændret dig, set udefra«, bliver bandet enige om.

Vil også være drengerøve
»I starten troede jeg, musik handlede om at feste. Nu er jeg mere typen, der ligger og læser derhjemme«, siger Mads og ser sig om. De brister i latter.

»Men det er da klart, at når vi har spillet en god koncert foran en hel masse mennesker, så har vi lyst til at fejre det. Det er en sindssyg rutsjetur at gå fra ekstasen under en vild koncert og direkte til et stille hotelværelse. Vi er en flok venner, der også har lyst til at tage ud og være drengerøve i byen, så det gør vi også en gang imellem. Men det kan man altså ikke hver aften, når man spiller fire gange om ugen«.

»Der er vist flere hjemmebagte hindbærsnitter end damer i vores baglokale«, griner bassisten Nis. »Vi har en hel Dropbox-mappe med kageopskrifter«.

21.30. Tøjkrise
»Hvordan ser det her ud? Eller det her?«.

Drengene skifter overdele og prøver sko og jakker. Som om de ikke havde koncertagtigt tøj på i forvejen. Mads Langer render i pendulfart mellem sin taske og spejlet.

Karen anbefaler den sorte trøje med nitterne. Den er så pæn, synes hun. Men den har han ikke med, så det bliver skjorten. Med jakke. Nej, uden jakke.

»Nå okay, jeg havde den sorte med nitterne med alligevel«, lyder det pludselig fra Mads Langer. Den bliver det så.

Han skifter de udtrådte gummisko ud med slangeskindsstøvler, og så står bandet klar. En hær af stramme læderjakker, rene T-shirts og støvler med hæl.

Sekunderne inden bandet træder på scenen foran en fyldt sal, giver de hinanden et rituelt gruppekram og drikker en lille Havana Club hver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så træder Mads Langer ind på scenen til bifald og ungpigeskrig. Nede i salen lægger jeg mærke til tre piger, der danser, mens de deler en flaske vin.

»Kan I se ham nu?«, spørger den ene. I kor demonstrerer de skrålende, at de kan hvert et ord og frasering, der kommer ud af Mads Langers mund.

Men det er ikke kun tørstige unge piger, der er taget til koncert i Helsingør her til aften. Her står også ældre ægtepar med flettede fingre og salige blik i øjnene. Små drenge, der lige er begyndt at spille guitar og prøver at lure nogle tricks af. En broget flok. Alle med øjnene fikseret på aftenens hovedperson.

23.30. Encore
Mens Karen presser citron til gin og tonic omme bag scenen, skråler publikum aftenens sidste sang færdig. Mads Langer træder som den første ned fra scenen og ud bag tæppet. Bandet vender stemningen i salen på vej til baglokalet.

»De var da glade, men skulle lige i gang«. En mørk sommerfugl af sved pryder ryggen af en grå T-shirt foran mig. En henrykt mand fra vagtpersonalet vil have Mads Langer ned i salen og skrive autografer, men han beder om et par minutters ro.

»Jeg orker ikke at skrive autografer i aften«, mumler han. Han strækker sig og gaber. P3 Guld sidder stadig i kroppen. Lynlåsen i hans bukser driller. Karen trækker blusen ned over. Og så er han alligevel klar til at gå ud til løverne.

Mens Mads Langer får taget de sidste billeder med et par hujende kvinder i deres bedste alder, fortsætter virkeligheden på den anden side af muren. Den sidste afgang med Lokalbanen rumler forbi vinduerne ud til den tomme gade, og spillestedet tømmes langsomt.

I backstagelokalet sidder bandet med strømpesokkerne på bordet, og der lyder et hult dump, da korkproppen slipper Hendrick’s-gin-flaskens mørke glashals. Ovre ved køleskabet knapper teknikken bajere op. Det er blevet fyraften, men energien fra koncerten sidder stadig i kroppene.

01.00. Hjemad
I bilen knapper vi flere øller op og skåler, som vi trækker ud af Helsingør. Mads Langer kigger ud i natten. Han er høj på den musik, som spiller fra anlægget oppe på forsædet. Han trommer ringen mod flaskens hals og synger med. Det er tydeligvis fedt at være Mads Langer lige nu.

Er der aldrig sider af stjernelivet, du gerne ville være foruden?

»Jo. Det er rørende, at så mange vil have billeder og autografer, men det kan også blive for meget. Jeg har svært ved at sige fra, når folk spørger. Det kan være hårdt for min kæreste, hvis vi er på restaurant for eksempel. Eller da jeg for nylig var ude at drikke kaffe med en ven, der lige havde mistet en kæreste. Det kan være meget grænseoverskridende, når folk ikke har nogen fornemmelse for min intimsfære«, siger han.

»Jeg har også oplevet faktisk at blive ked af det. For eksempel når nogle lidt for fordrukne midaldrende kvinder fra Nordsjælland pludselig stikker hånden op under min bluse. Nogle har virkelig ingen forståelse for, at jeg også har brug for et privatliv«.

Ellers er Mads Langer ikke sådan at få i dårligt humør. Han elsker, hvad han laver. Han er på tur med sine bedste venner. Og han lever af det. Den sorte skydedør glider til side, og bilen forsvinder ud ad Vesterbrogade. Mads trækker over gaden med sin hvide guitartaske i hånden. Han låser sig ind i opgangen og forsvinder fra verden. I nogle timer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden