Ydmyghed har aldrig været Cheff Records' varemærke, og sådan bliver det næppe heller, når pladeselskabets kunstnere holder kæmpefest i Vega fredag 27. september under titlen 'Cheff er de bedste'.
Kidd, Klumben, Topgunn, Eloq, Sukkerlyn og Abbaz er kollektivets huskunstnere, der på aftenen får besøg af et par musikalske venner i form af Raske Penge og Pato.
Cheff-crewet bygger til lejligheden en speciel scene, tilføjer masser af ekstra lys og en udsmykning, der omdanner Store Vega til en privatfest, hvor alle er cheff'er.
Dancehall-'cheff' pisker tempoet i vejretKoncerten bliver foreviget på video, så fansene kan genopleve showet, og desuden vil et større kameracrew optage en koncertfilm, der både indfanger liveoptrædenderne og den øvrige fest.
Efter koncerten fester Cheff-gutterne videre i Vega Lounge, hvor der er optrædender af r&b-talentet Karl William og dj-sæts af københavner-dj'en Emil Lange og dancehall-/bass-dj'en JJ Wild. Flere navne offentliggøres senere.
fortsæt med at læse


























