Cigaretter og melankoli. Tilsyneladende to faste ingredienser i et interview med Stuart Staples. I de fleste, jeg har læst, kæderyger forsangeren fra Tindersticks sig gennem ordene, mens han forklarer sin foretrukne sindstilstand. »Hello?«, lyder den lidt søvnige stemme gennem en høj, blåtonet musik fra baggrunden. Og så kan jeg høre en cigaret blive tændt. Det er den rigtige, jeg har fået fat i. Manden med den dybe baryton, der kan drapere enhver sang i dunkle toner. Forsangeren i bandet Tindersticks, der borede deres egen tunnel af vemod under 1990’ernes sammenrend af hylende techno, vred grungerock og lallende brit-pop.
Den mørke romantiker, der i sørgmodig underspil deler grundklang med Leonard Cohen og Ian Curtis. Studie i lade Nu står Stuart Staples i sit studie ’Le Chien Chanceux’ (den heldige hund, red.).
