Spiritualized: 'So Long Your Pretty Things'
Fra noget, der til forveksling lignede et dødsleje, rejste Jason Pierce sig for at indspille Spiritualizeds syvende album, ’Sweet Heart, White Light’. En fornem messe med Pierces velkendte temaer: religion, livsangst, stoffer, og musikalsk forløsning.
Vævet sammen i en mosaik af støjflader, orkestrale arrangementer, simple melodier og svulmende repetitioner, der kulminerer i albummets sidste sang, David Bowie-referencen, ’So Long You Pretty Things’, hvor albummet opsummeres med linjerne:
»Help me lord help me Jesus/ Cause I'm hurting inside/ Help me lord it ain't easy/ Cause I'm living a lie/ And god I’m hoping for a reason to be here«.
LÆS ANMELDELSE Spirituelt band gav skøn sirenesang, møgbeskidt guitar og et sært intermezzo
Før hel den vidunderligt klagende affære kæntrer over i en gospel af en afsked, hvor livets skønhed vinkes farvel, musikken er forstummet og hornsektionen på trods af det hele løfter os højere og højere under mantraet:
»So long you pretty things/ God save your little soul/ The music that you played so hard/ Ain’t on your radio«.
Spiritualized er enten eller
Et hypnotiserende farvel, der prøver at undgå sig selv, et farvel man aldrig har lyst til at slippe, et farvel, der som en båndsløjfe rækker ud efter evigheden.
Det er enten eller med Spiritualized. Enten afviser man deres rockmystiske trip som forloren spiritualitet i retrorockende klæder, eller også lader man sig gribe og skråler med i gospelkoret, der skyder op som en fyrværkeriraket fra det sort hul, sangen tager udgangspunkt i.
Er du med på det sidste hold, er ’So long you pretty thing’ på grænsen til det transcenderende. Her kan selv ateister mærke det spirituelle sus.
fortsæt med at læse
