Der er gang i mange forskellige og vanvittig gode ting nede på bunden af Københavns gamle jazzhus.
I efterårets musikprogram for Jazzhouse er jazzen suppleret med både improviserende støj, brutale baskompositioner og afrikanske kassettebånd.
På søndag er det amerikanske Julianna Barwick, der fortsætter det sælsomme spor ud i det musikalske landskab, hvor hitlisternes projektørlys ikke forstyrrer koncentrationen.
Tab og skønhed
Gennem de sidste fire års udgivelser har Barwick udviklet sit eget formsprog med inspiration fra Brian Eno og Sigur Rós.
Hun slår en tone an, synger en strofe, og så looper hun, filtrerer og lægger lag over og under. Til det danner en ambient gospel af sfærisk lyd.
Det aktuelle album hedder ’Nepenthe’ efter den græske medicin mod sorg, der er beskrevet i blandt andet Homers ’Odysseen’, og albummets ti sange former sig som en sorgbehandling oven på et dødsfald i Barwicks nærmeste familie.
Ti musikalske antidepressiva af tab og skønhed, der vil sætte flere nuancer på Jazzhouses i forvejen spraglede musikpalet.
