0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De døde teenagere genopstår: »Det var den ærlighed, folk kunne lide«

Sune Rose Wagner og Jakob Jørgensen talte ikke med hinanden i ti år. Nu gendannes Psyched Up Janis og tager på turne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Klint
Foto: Peter Klint

Venskab. Gardinerne på Bobi Bar i København har set lysere dage. Det var her, at Sune Rose Wagner (tv.) og Jakob Jørgensen for 15 år siden gik hver til sit. Nu glæder de sig til igen at spille sammen.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med hver sin Thy Humle hvilende på den grøn- og hvidternede dug sidder de over for hinanden på den eneste vinduesplads, der findes på Bobi Bar.

Sune Rose Wagner sætter en spinkel albue på bordet og tænder en ny cigaret, mens Jakob Jørgensen gestikulerer med de store, rødmossede hænder og beretter om endnu en episode fra gamle dage.

LÆS OGSÅ

For tyve år siden udgav de deres første plade, ’Swell’, under navnet Psyched Up Janis – et rockband, der kom til at give stemme til en stor gruppe af 90’ernes semideprimerede teenagere, som drømte om noget andet og mere end deres monotone hverdag.

Nostalgiens relevans
For at markere jubilæet går bandet, som gik fra hinanden i ’99, nu sammen igen og tager på turne rundt i landet.

»Nostalgien og minderne gør musikken relevant at spille igen. Og så lavede vi nogle meget ærlige sange, og den ærlighed gør dem på en måde tidløse«, siger Sune Rose Wagner, som er sangskriver, forsanger og guitarist i bandet.

I mellemtiden er Sune Rose Wagner blevet verdenskendt rockstjerne i bandet The Raveonettes og er rykket til Los Angeles, mens bassisten Jakob Jørgensen har uddannet sig til folkeskolelærer, fået fire børn og er flyttet fra Nørrebro til Indre By.

Det er dem, der har valgt mødestedet. Eller det er Sune Rose Wagner for at være helt præcis. Det er her, han sidder bøjet over en danskvand dengang i ’99, den eneste gang, han har været på Bobi Bar uden at drikke øl, og venter på, at hans ven gennem ti år, Jakob Jørgensen, skal komme ind ad døren, så han kan fortælle ham, at de ikke, som Jakob Jørgensen tror, skal lave et nyt band sammen – efter opløsningen af Psyched Up Janis må deres musiske veje skilles.

Den beslutning kommer til at betyde, at de to venner ikke taler sammen i ti år.

Men det vender vi tilbage til.

Drømmen om noget andet
Der er fest hjemme hos Jakob Jørgensen i det hus, hvor han bor med sine forældre i slutfirsernes Sønderborg.

Da Sune Rose Wagner træder ind på gymnasiekammeratens værelse, ser han bassen, der hænger på væggen, og herfra er vejen til øvelokalet og den første koncert i 1989 kort.

Og de to drenge finder hurtigt ud af, at de ikke kun deler kærligheden til musikken, men også længslen efter at komme væk fra provinsen og se, hvad livet har at byde på.

»Vi skulle bare have det gymnasium overstået, og så skulle vi videre«, siger Jakob Jørgensen .

»Vi var ekstremt ambitiøse. Men på en meget drømmende måde«, supplerer Sune Rose Wagner.
LÆS OGSÅ


De indspiller en demo på et kassettebånd, der senere genindspilles i form af ep’en ’I Died In My Teens’, som Information giver en super anmeldelse. Og titelnummeret suser ind på en førsteplads i det populære radioprogram ’Det Elektriske Barometer’, som bliver sendt sent søndag aften på P3, lige før Tine Brylds legendariske program ’Tværs’.

»’I Died In My Teens’ var vores kendetegn – det, der startede det hele. ’Det Elektriske Barometer’ var stort dengang. Og alle provinsteenagere sad jo klæbet til deres radio«, siger Sune Rose Wagner og konstaterer, at der er synk i humlen, så der må en ny stribe til.

Og Jakob Jørgensentilslutter sig den vurdering, han skal jo »først være til forældremøde klokken 19«, så jeg henter to friske Thy Humle flankeret af en whisky til familiefaren og en Fernet Branca til rockstjernen. Rockstjernen og skolelæreren


Sune Rose Wagner løfter Fernet Brancaen med højre hånd, hvis langfinger bærer en sølvring med en gedigen sort sten, og sipper halvdelen, før han fortæller videre.

Om, hvordan de gik fra at spille for 150 mennesker på Stengade til at stå på Roskilde Festival, om dengang, de flyttede til Brighton, og om deres lydmand, der vist nok blev myrdet i en skov et sted i Sverige.

I ti år, fra de er henholdsvis 16 og 17 år, gør de to venner stort set alt sammen, men efter bruddet går de hver sin vej.

Sidste år rundede de begge fyrre.

Netop nu er Jakob Jørgensen ved at starte et nyt band op, men det bliver jo »nok mest på hobbyplan«, for med fire børn er det umuligt at bruge meget tid på musikken. Men han er tilfreds med det liv, han har valgt at leve.

LÆS OGSÅ

Og på samme måde nyder Sune Rose Wagner at kunne stå op hver morgen og slentre over til klaveret for at starte dagen med at skrive. Lige det med børn er dog et element, som han gerne vil tilføre sin rockstjernetilværelse på et tidspunkt. Men det kan være svært at have musikken som første prioritet, hvis man også skal føre sine gener videre.

»Hvad nu hvis jeg lige pludselig skal et eller andet – eller hvis jeg lige pludselig vil et eller andet«, siger Sune Rose Wagner og trækker de smalle, sortklædte skuldre en anelse længere op mod den mørke filthat.

»Ja, det kan du sgu ikke, Wagner. Børn kræver planlægning«, svarer Jakob Jørgensen.

Når de to gamle venner påbegynder forårets turne, er det, bortset fra et par enkelte koncerter i 2009, første gang, de går på scenen sammen, siden de gik fra hinanden. Alvorstunge teenagere


I 1999 indspiller Psyched Up Janis deres sidste plade, livealbummet ’The Quiet Album’, som optages på spillestedet Rytmeposten i Odense. Selv er jeg 13 år gammel, og det er min debut som koncertgænger.

Scenen flyder med ledninger og gult lys. En meget ung Sune Rose Wagner sidder lidt til højre for midten og leger med fingrene på guitaren, mens det halvlange hår falder ned foran de kohl-indrammede øjne. Et riff klinger ud mod os, der fylder salen med vores sorte jeans og blågrå røg. Man kan høre fanskarens skrig på den plade, de optog den aften. Vi mener det virkelig. Og det gør de også.

Annonce

»Vi ramte lige ned i den der ... teenagere, der sidder derhjemme og hader livet og drømmer om at være et andet sted. I grunden var vi bare meget ærlige i vores udtryk, sådan lidt ’jamen sådan har vi det også’. Jeg tror, det var den ærlighed, folk kunne lide«, siger Sune Rose Wagner.



Og bandet rammer ikke kun en følelse, de rammer også en tid. Deres lyd passer perfekt ind i 90’ernes dyrkelse af grunge- og indiemusikken.

Den endelige afskedskoncert giver Psyched Up Janis lidt senere i 1999 i et stopfyldt telt på på Grøn Scene på Roskilde Festival. Snakkede ikke sammen i ti år

Psyched Up Janis er enige om at stoppe. De har spillet på Roskilde Festival seks år i træk, udgivet fire album og opbygget en dedikeret fanskare. Musikscenen er begyndt at ændre sig, ’den grønne bølge’, som udgøres af bands som Kashmir, Dizzy Mizz Lizzy, Inside The Whale og Psyched Up Janis, er ved at lakke mod enden af sin storhedstid. Og de vil stoppe på toppen. Men de to venner har ikke helt fået afklaret, hvad der skal ske efter Psyched Up Janis. »Hvis jeg ikke allerede var helt sikker på, hvad klokken havde slået, så vidste jeg det i hvert fald, da jeg så dig sidde der med en danskvand«, siger Jakob Jørgensen og banker en pegefinger blidt i bordet, mens han retter blikket, der er blevet en smule mere mat, mod sin sorthårede ven på den anden side af bordet. »Da vi bliver enige om at stoppe med Psyched Up Janis, tænker jeg ikke, at vi skal lave noget andet sammen«, siger Sune Rose Wagner. LÆS OGSÅ Men den opfattelse deler de to ikke. »Jeg husker det, som om vi havde snakket om, at vi skulle lave noget nyt sammen, så den skulle jeg lige sluge«, siger Jakob Jørgensen . I et halvt minuts tid får de andre bodegagæsters samtaler lov til at udfylde lydrummet, mens de to kigger lidt på hver sin halvtømte øl. »Det betød faktisk, at vi ikke snakkede sammen i ti år. Det gjorde det jo ... Og vi har egentlig aldrig snakket om det siden«, konstaterer Sune Rose Wagner og asker cigaretten i det lysebrune glasaskebæger.















Læs mere:

Læs mere