Mandag morgen kl. 6.44 tikkede dagens første billedbesked ind fra Medinas Instagram-profil. Under et screengrab af den øjeblikkelige hitliste, skrev hun:
»’Jalousi’ ligger flot #1 allerede på iTunes ;) Jeg har feber og hoster som en ørn!!! ’Men jar’da li glad jar’da lige gladdddd’«.
Resten af morgen kunne man så høre Medina promovere sin nye single på diverse radiostationer.
Jo, maskinen Medina kører som smurt, og den virker.
Et ensomt menneske
Et par timer senere sidder jeg her og har sætningen »jeg’ da ligeglad« på ustoppelig repeat i hovedet.
Også på den led fungerer Medinas nye single fortrinligt med potentialet til at blive en kommende landeplage, der sparker porten til P4 på vid gab.
Her fem år efter hun brød cementen i dansk pop med den generationsdefinerende single, ’Kun for mig’ har hun nemlig skiftet musikalsk ham og forladt det kølige electropop univers, som producer-duoen The Providers ellers har skræddersyet til Medinas melankoli.
Med ’Jalousi’ træder Medina ud i det radiovenlige poprockformat. Det plukkede guitarspil slår en indadvendt tone an før de lidt tunge trommer, det rullende klaver og den vævende klagelyd fra en pedal steelguitar følger associationen til amerikansk træveranda-pop helt til dørs.
Fan: »Behold dit navn, Medina«Nogen stor overraskelse er det ikke, sangen var et fast del af repertoiret, da Medina i efteråret turnerede rundt med sine klubbangers i akustiske versioner. Sammen med guitaristen Theis Andersen og producerne Pitchshifters fortsætter hun nu ad det spor, og selv om det er upåklageligt udført, er The Providers savnet.
For lige så strømlinet sangen og hele lanceringen af Medina er på alle tænkelige plaforme er, lige så usikker er grundtonen ofte i hendes sange. Og Medinas tyndhudede klang af et ensomt menneske stod fremragende i spænd med de kolde, elektroniske klange.
Som iskerner af sensibel kvalitet midt i hele selviscenesættelsen.
Mere ordinært
På ’Jalousi’ er Medina ellers ude i velkendt terræn, når hun synger om hende den lyshårede konkurrent med øjne, der »skinner smukt som diamanter« og har »flotte lange ben«, hende som alle lytter til »for hun er sjov og alle kigger kun på hende«.
Medina påstår hun da er »ligeglad«, men gu’ er hun ej.
Selvløgnen bliver gentaget og gentaget igen som et værn mod virkeligheden – og som en markering af, at jalousi ikke er til at slippe af med igen.
LÆS OGSÅ Medina og Seebach definerer 'Generation fucked up'
Det er stadig i hendes popsange og personlige tekstunivers, at man skal møde mennesket Medina (sjældent på instagram). Og den enkle (jovist, også banale) følelse skal nok finde genkendelse rundt om i landet i denne hitpotente form.
Men pakket ind i lyden af sensommervarme, mister Medina noget af det, der ellers definerede hendes popmusik så klart. Til fordel for noget, der er langt mere ordinært.
fortsæt med at læse
