Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DR's nye dirigent vil gøre sine musikere til internationale stjerner

Politiken spiser en slags frokost med den velduftende Fabio Luisi.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fabio Luisi er en klejn mand. Spinkelt bygget og med et aristokratisk forfinet ansigt og den afslappede tyngde i holdningen, som hovedsagelig folk, der selv ved, hvad de kan, besidder.

»Tusind tak, fordi du ville møde mig«, siger Luisi, der er ankommet for tidligt til vores aftale i cafeteriaet i Glyptotekets vinterhave.

Han siger pænt nej til mad. Siger pænt nej til kage. Siger pænt nej til kaffe. Takker gentagne gange for en danskvand.

Fabio Luisi er dirigent, og i det fag er han et af de helt store dyr i åbenbaringen. Han er også fra 2017 og frem til 2020 chefdirigent for DR SymfoniOrkesteret, som han overtager efter den nu afdøde maestro Raphael Frübeck de Burgos. Fabio Luisi er for tiden engageret på The Metropolitan Opera i New York og ved operaen i Zürich, og derfor går der tre år, før han kan træde til i København.

»Så det er måske lidt for tidligt at tale om mine visioner for orkesteret«, siger han og fortæller, at hans kone, Barbara, er inde og se museet og derfor måske kommer og støder til. Så fortsætter han:

»Det mest vigtige, eller den mest vigtige vision, er at placere orkestret i den rigtige position internationalt«.

»Orkestret har aldrig været i Asien for eksempel. Der kommer en USA-tur næste år, som er meget vigtig for orkestrets synlighed. Det skal ikke bare være noget, der sker en gang, men noget, der bliver ved med at ske. Publikum er internationalt, og de har brug for en menneskelig forbindelse til orkestret for at kunne lide det. Det er en vigtig opgave i fremtiden. Orkestret bør rejse. Det skal rejse. Det er meget vigtigt«, siger Fabio Luisi.

Han sidder meget rankt i stolen og forklarer, mens han ruller højre hånd i luften. Havde det ikke været for det orange plastikur om venstre håndled og det brede bælte med to franske liljer og et dødningehoved på spændet, havde han lignet karikaturen på en dirigent.

Håret er gråt og bølger tilbage over kraniet. I venstre side er den ene krølle gået sine egne veje og stritter lige ud fra hovedet. Der stikker en silkeklud op af brystlommen på den blå jakke, som hænger på stolen.

Synlighed er nøglen til fremtiden

Dirigenten mener, at streaming, altså muligheden for at kunne lytte til musik over internettet, er en stor del af fremtiden for musikken. Og i særdeleshed den klassiske, hvor orkestrene ikke bare kan sidde i koncertsalene i deres nypressede tøj og regne med, at folk kommer strømmende. Det handler om at komme ud og gøre sig synlig, siger han.

»Folk i Tokyo skal sige aha!. Vi har altid Wienerfilharmonikerne, Concertgebouw og Cleveland og Boston og Philadelphia og Berlinerfilharmonikerne. Og i den række skal de også sige DR SymfoniOrkestret. Og for at få dem til det er ét besøg ikke nok. Vi bliver nødt til at komme igen for at opbygge et stabilt forhold«, siger han.

Når Fabio Luisi bevæger sig i stolen, ruller en bølge af velduft diskret over bordet. Krydret, dyb og sødlig.

»Jeg vil gerne gøre DR SymfoniOrkestret lige så berømt som Wienerfilharmonikerne og Berlinerfilharmonikerne. Det er vigtigt. Hvornår vi kommer dertil, er noget andet. Det må vi arbejde på«, siger dirigenten, der ikke er tilfældigt parfumeret.

Ud over musikken er han passioneret omkring parfumer, som han selv blander af ædle æteriske olier.

Rørt over orkestrets modtagelse

Ud over rejseaktiviteten og flere indspilninger, der er to af Fabio Luisis ideer til virket i DR, kommer han med sin kærlighed til det senromantiske repertoire med særligt Strauss, Bruckner, Mahler og Brahms som styrker. Men han vil gerne udnytte, at han er i Norden, og spille skandinavisk musik. Han har snuset til Nielsen og Sibelius, men mener, at muligheden for at gøre mere ud af det skandinaviske er oplagt.

»Men jeg er i det hele taget nysgerrig. Jeg har ikke lyst til at blive ved med at spille det samme hele tiden«, siger han.

Har du et vildt projekt, du gerne vil lave?

»Mange, men jeg taler ikke om dem«, siger han og smiler høfligt afvisende.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sådan kan man ikke sige.

»Der er mange vigtige stykker, jeg bør opføre, som jeg ikke har opført. Nu kan jeg gøre det med et vigtigt orkester. Jeg har aldrig opført ’Gurre-Lieder’ (Arnold Schoenberg, red.), jeg har aldrig opført ’The War Requiem’ (Benjamin Britten, red.), og jeg har udforsket Sjostakovitj meget lidt. Jeg kender ikke nok til det skandinaviske repertoire, hvor der er mange vidunderlige stykker. Jeg vil gerne lære noget mere«, siger han.

Vi taler lidt om, at den nye maestro er blevet meget rørt over sin modtagelse i Danmark. Orkesteret både hujede og klappede, da han blev præsenteret. Og han var ikke i tvivl, da han blev spurgt, om han ville dirigere i Ørestad i fremtiden, siger han.

Hvorfor? Han er en stor kanon, sikkert med alle muligheder åbne.

»Jeg kan lide orkesteret. Så simpelt er det«, siger han. Både deres måde at spille på og deres måde at være på gør, at Fabio Luisi føler sig hjemme i DR SymfoniOrkesteret, hvor han frem til sin tiltrædelse i 2017 vil forsøge at komme så meget som muligt, så musikerne holder den gode form, indtil han er der for alvor.

Et uafhængigt orkester

Og hvem er han, danskernes nye maestro?

»Det ved jeg ikke. Det er meget svært for mig at tale om mig selv. Jeg prøver bare at skabe musik«, siger han, men Barbara Luisi, der har sat sig ved bordet under samtalen, bryder ind.

»I går gjorde du noget rigtig godt. Jeg hørte dig til prøverne, hvor du øvede Mahler, og der er en passage, hvor hornene skal starte samtidig med alle de andre, og det gik ikke, som det skulle. Og da sagde du: »Bare tro på jer selv. I har ikke brug for mig«. Det kunne jeg godt lide. Jeg tror, du er god til at give et orkester selvtillid«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er det vigtigste. Det bedste orkester er det, der kan spille vældig godt uden dirigent. Det bør være mit mål at gøre orkesteret mere uafhængigt af mig. Så uafhængigt, at de ikke har brug for mig«, siger han.

Barbara Luisi kigger lidt spørgende ud under sit kastanjefarvede hår.

»Hvad vil du så lave?«.

»Så får jeg masser af tid til mine hobbyer«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden