Fabio Luisi er en klejn mand. Spinkelt bygget og med et aristokratisk forfinet ansigt og den afslappede tyngde i holdningen, som hovedsagelig folk, der selv ved, hvad de kan, besidder.

»Tusind tak, fordi du ville møde mig«, siger Luisi, der er ankommet for tidligt til vores aftale i cafeteriaet i Glyptotekets vinterhave.