Måneders spekulationer og rygter er tilendebragt, efter at den legendariske Glastonbury Festival nu har afsløret, at det er lykkedes at booke selveste The Rolling Stones som dette års hovednavn.
»Det er omtrendt så stor en skalp, som vi nogen sinde har kunnet forestille os, var muligt. Det er noget, vi aldrig har troet kunne lade sig gøre - en drømme-booking. Vi har prøvet og talt om at få Rolling Stones til at spille på Glastonbury hele mit liv - jeg kan ikke huske et år, hvor det ikke har været en drøm«, siger Emily Eavis, som er organisator på den legendariske festval, til Guardian.




























