Skulle du - også - være en kende i tvivl om, hvad en Echo Vamper egentlig er for en størrelse, er der ifølge opslagsværkerne hele tre forklaringer: en kvindelig vamp, der vil forføre eller udnytte mænd ved hjælp af sex, at improvisere melodien til en sang eller en speciel mundharpe, som bl.a. John Lennon og Bob Dylan skulle have blæst i. LÆS OGSÅDansk musik indtager tysk branchefestival
Med andre ord er det ikke så let at blive klog på fænomenet. Men hvorfor så ikke bare lytte til den dansk-britiske duo af samme navn, bestående af Iza Mortag Freund og James Brook?
Hidsigt og heftigt bekendtskab
Et hidsigt og heftigt bekendtskab, der debuterer med fem knaldperler på en ep, som synes at piske potentielle forbilleder som The Kills, Suicide, Nina Hagen, Blondie eller Sleigh Bells ud over (senge)kanten. LÆS OGSÅRost indieband vender tilbage
Sexsyg vampyrtæve i løbetid
Her møder fortidige genrer som glamrock og new wave med elektronisk musik, mens Iza Mortag grådigt farer i struben på hele molevitten med sin sylespidse vokal som en sexsyg vampyrtæve i løbetid, og musikken hvirvler rundt som en hanhund, der jagter sin egen pik. Fascinerende.
Dansabelt og effektivt
Fortiden får endnu en tur i rockens store tidsmaskine, og resultatet er dansabelt og effektivt. Måske er det sandt, at 'Rock'n'Roll is Dead From The Waist Up', som duoen hævder. Men det er i så fald et djævelsk sexet genfærd med et særdeles aktivt underliv, vi har med at gøre her. FACEBOOK
Djævelsk sexet genfærd sætter skub i dansegulvet






























