Hvem: Suspekt
Hvad: Hun er på mig
Hvorfor: Det første minut er Orgi-E militant i sit flow som altid, når han giver fem svedige svin til Gertrude Stein med linjen ‘En pik er en pik er en pik'. Men det er, når Bay-D kommer med i legen med sit flow i versene og indebrændte vokal på det psykisk ustabile omkvæd, at tracket placerer sig i toppen af årets danske rap-produktioner.
Hvordan: Rune Rask får et lummert orgel til at lyde, som om spillemanden til et sølvbryllup lige har fået et blowjob i baglokalet. Han har fået funk i blodet. Og så pendulerer Bay-D mellem sårbart sexobjekt og aggressiv pornokonge på omkvædet, hvor han synger 'hun er på mig' med grådkvalt masochisme i stemmen, inden han vrænger ‘Den so’ så uhyggeligt at man aldrig falder til ro i funken. Fremragende.
Tørre kendsgerninger: Mens kønsdebattørerne fordømmer Suspekts pornografiske tekster som objektificerende og kvindefjendske, fylder de koncertsale med unge kvinder, der rapper med på rå tekster. Og i 2015 har Roskilde Festivalen stiller Orange Scene til rådighed for en ny tids seksualundervisning
Til citat: »Alt det de ikk’ kan se/ Din dame hun har det stramt/ Det’ hvad du gør det til/ Din dame er varm/ Hun er på mig/ Hun er på mig/ Den so/ Hun er på mig/ Den so/ Hun er på mig«
Dresscode: Alt på tilbud fra City2
I et tweet: #deterogsåforsjov
fortsæt med at læse


























