Hvis Jokeren kunne blive anklaget for sexisme ved at rappe »jeg tager dig som en hund til du spinder som en kat« i 1996, er der udsigt til en voldsom intensivering af konflikten, når Suspekts femte album, ’V’, nu rammer gaden.
»Frækkerter på 19, slikker mig om munden, brækker sig på pikken/ Fire piger uden top, halvdelen på drugs og den ene kaster op/ Lige fløjet ind, og de er alle sammen fucked/ noget siger mig, at vi egentlig burde stoppe, men jeg er svulstig«.
Sådan rapper Orgi-E på ’Svulstig’, et af 16 nye tracks fra rapgruppen, der ikke bare nægter dig at lægge fingre imellem, men brækker dem, så du bliver tvunget til at se på det, du slukker for på tv.
Men Suspekt mener det ikke mere bogstaveligt end instruktøren af en voldelig gyserfilm, og det giver lige så lidt mening at stille rapperne til moralsk ansvar, som hvis man regner instruktøren for en voldspsykopat.
Rapmusikkens Houellebecq
Suspekt har selv kaldt deres musik for horrorrap, og hører man ’Fransk’ på det nye udspil, hvor Bai-D rapper om at vågne op efter en hed nat, indsmurt i blod, fordi hendes far har barberet tatoveringerne af ham, er det som at se en blockbuster som ’Saw’.
Og hvis man kan se bort fra den kvindehadske tone hos den franske forfatter Michel Houellebecq for at prise hans æstetiske kvaliteter, kan man det også med Suspekt.
Den voldelige pornorealisme er en ramme for stor sproglig kreativitet, eksekveret i flows, der armerer syntakserne med barberblade, som efterlader ar i øregangene og i den danske hiphophistorie.
SE INTERVIEW MED SUSPEKT
Med sit fordrukne, mumlende flow og en indebrændt energi leverer Andreas Duelund alias Bai-D den ene signaturlinje efter den anden som på ’Tusindårsfalken’, hvor verset eskalerer stakåndet for at indfange den fiktive karakter Tusindårsfulkens frisatte liderlighed:
»Saboterer dine lange stænger, mens du slangetæmmer min langefinger/ Dobbeltparkerer i den handikappede, slag på, to spotlight og et red cam/ så er fansene fanget«.
Tusindårsfulken er en af dem, vi ikke vil vide af. En af dem, der optager sex med konen på videoen og lægger det ud på nettet. Sådan en, som folk fra Tisvilde kun møder i Silvan i Helsinge, når han køber nyt udstyr til soveværelset. Det er rå liderlighed fra hverdagen, sådan som de fleste kun tør formulere det i soveværelset med en flaske rødvin i blodet.
»En pik er en pik er en pik«, som Emil Simonsen alias Orgi-E rapper på ’Hun er på mig’.
Alt det, de ikke siger
Orgi-E, Bai-D og melodimageren Rune Rask er fra Galgebakken i Albertslund, hvor 1970’ernes hippier slog sig ned som middelklasse i lave rækkehuse med drømmen om socialdemokratisk lighed og humaniora i Folketinget.
Men omgivet af de betonblokke, der blev opført under 1960’ernes industrielle opsving, blev udsigten anderledes, til arbejdsløshed og folk i træningsdragter uden idealer på vej ned til kommunen for at få hjælp. Det er den virkelighed, Suspekt rapper om.
På førstesinglen ’Søn af en pistol’ lyder omkvædet »Søn af en pistol/ vand og ild og jord, mod ilter i mit blod/ jeg peger på dit hoved, pe-peger på dit hoved«. En vrangvending af forældregenerationens slagsang fra 1980, ’Indianer’, hvor Tøsedrengene sang:
»Jeg ved du ikke ligner mig, alligevel så føler jeg/ at så længe du er fange, bli’r jeg aldrig fri/ Indianer, søn af alt der gror, vand og ild og jord«.
Suspekt fik ikke den opvækst, man havde håbet. Som på ’Dansker’, hvor Orgi-E formulerer sin generations oprør:
»Enlige forældre der prøver at være komplet/ familie skilt ad, ego, selvglad/ institutioneret velfærd med hjælp af/ pædagoger der sørger for dit helbred/ du’ en grim hater fra kommunen/ en grim hater fra kommunen/ vi’ de børn der laver revolution/ pacificeret af rør (billedrør, red.) i reolen«.
Kongerne af Albertslund er mere suspekte end nogensinde førTræt af ideologiske fallitter går Suspekt efter bolden for at skabe sine egne muligheder her og nu. Det er liderlighed over kærlighed, hedonisme over idealisme. Man elsker ikke, man knepper. Sådan som forældrene i virkeligheden gjorde det i kollektiverne, med forliste ægteskaber og forliste idealer til følge.
Det er stadig nødvendigt at gå til angreb på objektiviseringen af kvinden på et strukturelt niveau, men i soveværelset er der intet begær uden objekt. Kvinde som mand er objekt for den andens lyst (teksten på ’Knepper dig til techno’ er skrevet i samarbejde med en kvinde, Bekuh).
Finpudset og i form
Rune Rasks sikre produktioner er denne gang blevet finpudset af selveste Brian ’Big Bass’ Gardner, manden bag lyden af Dr. Dres G-funk, som blev definerende for hiphoppen fra 1990’erne.
På ’Vogn Ninnerfyrre Pt. 49’ er det næsten for rendyrket retro med den fede pruttende baslinje, den syrede theramin, man kender fra Snoop Dogg, og så Wu-Tangs mørke pianoakkorder nede fra kælderen. Så klassisk, at det ville gå i stå, hvis ikke det var for et beat, der knækker sig fremad, som en haltefanden i gadedrengeløb.
I løbet af albummets 53 minutter kaster Rune Rask sig ud i en mere eksperimenterende og facetteret lyd end tidligere. Og det lykkes i de fleste tilfælde. På ’Problemer’ trækker han os ned i klubmusikkens mørke med flaksende rytmer som en vinduesvisker i opiumtågerne fra et orgel og slingrende synthmelodier.
Djævlens advokat Suspekt-rapper: »Jeg synes ikke, man kan sammenligne det med en slap pik«På ’Knepper dig til techno’ er det svært at sidde stille til den Major Lazer-elektrificerede dancehalltechno, der lyder som rytmiske vejsidebomber med Radio Voice i bilens anlæg.
Og på ’Hun er på mig’ kæler den minimalistiske lyd med kun en finger på tre orgeltangenter og et simpelt boom bap-beat lummert under Bay-D’s omkvæd, der på en gang lyder skræmmende og sårbart. Et af de bedste numre fra trioen i mange år.
Suspekt forsætter, hvor de slap med det guldsælgende album ’Elektra’ fra 2011. I storform.
fortsæt med at læse
