Årets sange 20. december: Sia: 'Chandelier'

Hitmager. Australske Sia Furler har kæmpet med angst i forhold til at blive så berømt som hendes talent indbyder til. Da hun udgav 'Chandelier' i år optrådte hun med papirspose over hovedet på pressebillederne.
Hitmager. Australske Sia Furler har kæmpet med angst i forhold til at blive så berømt som hendes talent indbyder til. Da hun udgav 'Chandelier' i år optrådte hun med papirspose over hovedet på pressebillederne.
Lyt til artiklen

Hvem: Sia.

Hvad: Chandelier.

Hvorfor: Uanset hvor mange papirsposer, hun tager over hovedet eller hvor meget hun gemmer sig i hjørnet som en rygvendt standerlampe, kan australske Sia ikke holde sit talent nede længere. I årevis har den pressesky og depressive Sia skrevet hits for andre. Men med ’Chandelier’ vendte hun tilbage som solist i sin helt egen klasse.

Hvordan: Hængende i lysekronerne svinger Sia mellem festens klimaks, hvor alle sikringer springer, til selvdestruktion og skam dagen derpå. Men den storslåede festhymne af et rullende synthbeat og Sias ubegribeligt ekspressive vokal trækker dig alligevel tilbage. Næste aften hænger man der op under loftet igen.

Trivia: Lad os lige repetere nogle af de hits, Sia Furler har været med til at skrive for andre:

Rihanna: ‘Diamond’.

Beyoncé: ‘Pretty Hurts’.

David Guetta: ‘Titanium’,

Britney Spears: ‘Perfume’.

Christina Aguilera: ‘You Lost Me’.

Oh Land: ‘Green Card’.

Katy Perry: ‘Double Rainbow’.

… for bare at nævne et par stykker.

Til citat: »Sun is up, I'm a mess/ gotta get out now, gotta run from this/ here comes the shame, here comes the shame«.

Dresscode: Hudfarvet trikot og platinblondparyk med skarpt klippet pandehår. Du skal kunne springe ballet i det.

I et tweet: Den bedste Rihanna-sang, som Rihanna ikke selv har indspillet. #dinglerilysekronerne #papirsposepop #kontroltab

LÆS ANMELDELSE:

Unikke Sia krænger sjælen ud på storladent popalbum

Politikens Musikredaktion

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her