Gennem en lang og meget ujævn karriere har Joe Cocker indimellem været en formidabel performer. Med en stemme ru som groft sandpapir og ejendommeligt krampagtige bevægelser kunne han få stort set et hvilket som helst nummer til at lyde som og ligne ekstrem intens, fedtet og følsom pubrock.
Gennembrud i hele den vestlige verden fik denne her arbejderklassefyr fra Sheffield i England i 1969, da han 25 år gammel optrådte på Woodstockfestivalen med sin fortolkning af The Beatles' ' With a Little Help From My Friends' og øjeblikkeligt viste, hvordan han med sin stærke blues-og soulstemte vokal kunne blæse en sang op i stadionstørrelse og helt fra koncepterne.
Selv om de er oppe i årene, er hans tre første album stadig eksempler på, hvor overbevisende han kan være som fortolker.
I 1969 fik han udsendt lp'erne 'With a Little Help From My Friends' og 'Joe Cocker!', og året efter fulgte 'Mad Dogs and Englishmen'. På de plader skrev han noget af materialet selv.
Blandt andet den ret surrealistiske og sandsynligvis stofpåvirkede tekst til 'Sandpaper Cadillac' med tossede, ualmindelige linjer som »don't you know I need that thing so bad /my car and my cat is going mad«. Samlet udgør de tre album stadig hovedværket i hans omfangsrige og indimellem kedelige produktion, selv om han senere skulle få større hits. På livealbummet 'Mad Dogs and Englishmen' kommer hans styrke som sanger især til udtryk i samklang med et band, der ikke var mindre tændt end ham selv.
Stoffer var alle vegne
Eller mindre oppe at køre, kan det også udtrykkes. For allerede da havde Joe Cocker ry for, at en turné med ham var en nonstop drukfest, og han vidste ikke, hvor bremsen var.
»Stofferne var alle vegne. Og jeg var den første til at stå på hovedet i dem«, udtalte han sidste år i et interview med den britiske avis Daily Mail. Misbrug var et tilbagevendende problem for ham og hans karriere i årtier, før han blev clean og med sin typiske selvironi kunne udtrykke, hvilken fornøjelse det nu var at gå i studiet og oven i købet kunne huske det bagefter.
Da han brød igennem, havde John Robert Cocker, som han egentlig hedder, allerede adskillige år som performer bag sig. Han voksede op med lyden af Ray Charles og Lonnie Donegan og var blot 12, da han første gang optrådte på en scene - inviteret af sin storebror Victor og dennes skiffleband. I 1960 dannede han sin første gruppe, The Cavaliers.
Efter at have forladt skolen arbejdede han dels som rørlægger, dels som sanger på pubs under kunstnernavnet Vance Arnold. Repertoiret var coverversioner af bl. a. Chuck Berry og Ray Charles.
Stort publikum i Danmark
I 1966 fik han skred i karrieren, da han kom i kontakt med Denny Cordell, der havde produceret bl. a. Procol Harum og The Moody Blues. I november 1968 fik han udgivet singlen 'With a Little Help From My Friends' under navnet Joe Cocker, og derefter kaldte de store scener på ham.
I 1982 oplevede han et af karrierens største hits, da han sammen med Jennifer Warnes indsang duetten 'Up Where We Belong' skrevet af Jack Nietzsche, Buffy Sainte-Marie og Will Jennings til filmen 'An Officer and a Gentleman'. Med det nummer toppede han og Warnes den amerikanske hitliste og vandt også både en Grammy og en Oscar.
I 1986 fik han endnu et verdensomspændende hit med sin fortolkning af Randy Newmans 'You Can Leave Your Hat On', der var med i filmen '9 1/2 uge'. Hans album 'Unchain My Heart' fra 1987 blev en enorm succes i Europa og herunder i Danmark, hvor han gennem alle årene har haft et stort publikum.
I 2007 fik han tildelt den kongelige OBE-orden af den britiske dronning for sit bidrag til populærmusikken. Hans seneste album er 'Fire It Up' fra 2012, og hans seneste lange turné fandt sted i 2013.
Siden slutningen af 1970' erne har Joe Cocker boet sammen med californiske Pam Baker. De giftede sig i 1987 og har i mange år boet på Mad Dog Ranch, som de passende nok kalder residensen.
