Der er noget helligt ved det billede – i den bedst tænkelige forstand. En musiker med venstre hånds fingre på strengene, højre hånd, der fører buen, halvlukkede øjne. Absolut koncentration.
Der er lige den der antydning af, at herfra går en lige linje til Gud, til en overjordisk inspiration. Til hvad man nu tror på.Det musikalske geni går i ét med verdensaltet, når han eller hun spiller sit instrument. Det er en uafviselig del af den romantiske myte om, hvordan kunst frembringes, om den asociale ener med mere vidtløftige sager bag pandebrasken.
