De fem bud: Sommerens store hymne og lummer dansk rap

sommerhit. I behøver ikke at lede efter sommerens store hymne længere. Den er her. Den ellers så introverte Jamie XX har i selskab med den fremadstormende rapper Young Thug og Jamaicas fineste, Popcaan, skabt det sodavandsboblende, grillosende og dancehallhuggende nummer, vi kan pakke sommeren 2015 ind i
sommerhit. I behøver ikke at lede efter sommerens store hymne længere. Den er her. Den ellers så introverte Jamie XX har i selskab med den fremadstormende rapper Young Thug og Jamaicas fineste, Popcaan, skabt det sodavandsboblende, grillosende og dancehallhuggende nummer, vi kan pakke sommeren 2015 ind i
Lyt til artiklen

1. A$AP Rocky: ’Everyday’

Rod Stewart? Tjek. Miguel? Tjek. Mark Ronson? Tjek. A$AP Rocky tager hiphoppens samarbejdskultur til næste niveau med sin nye single. Og det fungerer fremragende. Ikke mindst i kraft af kontrasten mellem Miguel og det gamle Stewart-sample: »Everyday I spend my time/ drinkin’ wine, feelin’ fine«. Inspireret hiphop af den sjælfulde slags.

2. Yuma X: ’Swimming pool’

Sommeren er et overstået kapitel på den sydlige halvkugle, men et sidste ekko af den kan man høre hos den australske duo Yuma X. Jeg ved ikke andet om dem, end at de kalder sig Lucy og Jake. Det er nok, så længe deres R&Blide pop har lige præcis den melankolske klang af gummibløde dage og øre følelser efter varme nætter, der er løbet mellem fingrene på os.

Ugens 5 sange: Psykedelisk dancehall, stenet rock og klassisk boombaphiphop

3. Suspekt: ’Søndagsbarn’

Med vanlig flabet stil annoncerede Suspekt i sidste uge, at de spiller på Orange Scene til sommer – med opvarmning: Paul McCartney. Nu tager Albertslunds næste tilløb til manddomsprøven med en ny single, hvor Lukas Graham håndterer det poppede omkvæd med sin lyse vokal. En lummer hyldest til eksildanskeren Don Domingo og det søde liv på den spanske solkyst i 1970’erne.

4. Leftfield: ’Bilocation’

Med deres progressive housemusik var den engelske duo Leftfield definerende for 1990’ernes dancekultur. Her 16 år efter det seneste album, er der et nyt på vej. Leftfield er blevet et soloprojekt for Neil Barnes, men opskriften er til at genkende i mødet mellem urolig dancepuls og den ekkotunge gæstevokal. Det er Poliças Channy Leaneagh der med sin stemme udstikker kursen ind i den engelske nat.

De fem bud: Kurt Cobain synger en af ugens sange

5. Jamie XX: ’I Know There’s Gonna Be Good Times’

Stop. I behøver ikke at lede efter sommerens store hymne længere. Den er her. Den ellers så introverte Jamie XX har i selskab med den fremadstormende rapper Young Thug og Jamaicas fineste, Popcaan, skabt det sodavandsboblende, grillosende og dancehallhuggende nummer, vi kan pakke sommeren 2015 ind i. De ved det godt selv: »there’s gonna be good times«.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her