I oktober 1927 var Carl Nielsen, der i dag ville være fyldt 150 år, svært tilfreds.
Det fortalte han til Politiken om sit besøg i Leipzig, hvor han havde overværet prøver og opførelse af sin Symfoni nr. 5 i koncerthuset Gewandhaus med Wilhelm Furtwängler som dirigent. En opførelse, der senere er beskrevet som en af de største succeser i Carl Nielsens levetid.




























