Lyt til artiklen
Go Rimbaud, go Rimbaud, go Rimbaud, oh go Johnny go...
Enhver generation har sit definerende øjeblik. Det lyder i hvert fald godt at sige det. Jeg ved ikke, om det passer. Tit er alting jo bare glidende og tilfældigt. Men jeg ved, hvordan jeg følte det, da jeg for 30 år siden hørte Patti Smiths debutalbum for første gang. Nogenlunde som jeg forestiller mig, det må have været for generationen før, da Dylan ti år tidligere pludselig blev helt elektrisk, og beatgenerationens digterånd fik en ny allieret i den strømførende musik.
