Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kent. Koncertindtægterne i Sverige er steget meget det sidste årti, og det betyder, at musikerne kan tjene flere penge, selv om pladesalget falder. Populære svenske bands som Kent samt store udenlandske navne trækker nye penge ind i musikbranchen. For mindre kunstnere er der dog ikke meget at råbe hurra for. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Kent. Koncertindtægterne i Sverige er steget meget det sidste årti, og det betyder, at musikerne kan tjene flere penge, selv om pladesalget falder. Populære svenske bands som Kent samt store udenlandske navne trækker nye penge ind i musikbranchen. For mindre kunstnere er der dog ikke meget at råbe hurra for. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musikbranchen tjener lige så godt som altid

Pladeselskaberne taber mange penge, men samlet set bliver der ikke brugt færre.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Internettet og den massive piratkopiering af musik har ikke medført store tab i musikbranchen.

For selv om pladeselskaberne lider, så kommer der flere penge ind på koncerter, streamingtjenester og rettighedspenge. Samlet set er der stort set lige så mange penge i musikbranchen i dag som for 10 år siden, konkluderer en svensk undersøgelse.

Hvor pladeselskabernes indtjening er næsten halveret, så er indtjeningen hos koncertarrangører og udbetalingen af Koda-afgifter næsten fordoblet, og samlet set var musikbranchens indtjening i 2008 stort set på niveau med omsætningen i 2000.

»Og alt tyder på, at 2009 omsætningsmæssigt bliver det bedste år siden årtusindskiftet for den samlede svenske musikbranche«, siger Daniel Johansson, forsker og chef for TrendMaze, der laver analyser for musikindustrien. Han står sammen med Markus Larsson fra Institut for Videnskab og Kunst bag undersøgelsen.



De to forskere konkluderer også, at kunstnernes andel af kagen faktisk er steget med 35 procent fra 2000 til 2008, først og fremmest fordi indtægterne fra livekoncerter og vederlag fra ophavsretsorganisationer er steget kraftigt.

Til gengæld er der kommet et større spænd mellem topstjernerne, der tjener rigtig godt, og de små artister, der ikke tjener meget. Opgørelsen skelner heller ikke mellem udenlandske musikere, der giver koncert i Sverige, og svenske kunstnere. Det er den samlede omsætning, der er undersøgt.

Når alle bliver pirater
Har det så ikke nogen betydning, at folk piratkopierer musik og lægger det gratis ud på nettet?

»Det er et komplekst spørgsmål. Over 90 procent af de undersøgelser, der er lavet internationalt, kommer frem til, at fildeling har en negativ indflydelse på indtjeningen fra indspillet musik. Men det er meget få studier, der har set på, om der så kommer flere penge ind på koncerter, merchandise og den slags. I Europa er koncertindtægterne årligt øget med omkring 2 procent de sidste 10 år. Og det betyder, at en større andel går til artisterne, fordi de får en større andel af koncertindtægterne end af indtægterne fra indspillet musik«, siger Daniel Johansson.

Har fildeling så samlet set en positiv eller negativ effekt?

»Det er forkert at se på, om det har en positiv eller negativ effekt. Man må set det i et længere perspektiv. Vi kan ikke løse konflikten hverken ved at jage fildere eller gøre alting frit og gratis tilgængeligt. Fildeling har ændret adfærden. Det betyder, at Spotify og TDC Play begynder at kapitalisere på det. Fildeling har skabt en adfærd, der nu indebærer øgede indtægter for musikbranchen. Og overalt i verden har ophavsretsorganisationer som danske Koda og svenske Stim øget indtægterne kraftigt i løbet af de sidste 10 år, og det stemmer ikke særlig godt overens med, at fildeling skulle koste kunstnerne en masse penge«.



Daniel Johansson har skrevet et kapitel til den svenske antologi ’Efter The Pirate Bay’, der bliver udgivet til efteråret. Her argumenterer han for, at musikbranchen bør droppe forestillingen om fortsat at hente hovedindtægten fra fysiske kopier som plader eller cd’er. Der vil fortsat være et salg, men hovedindtægten vil de kommende år komme fra forbrug af musik.
LÆS ARTKEL


På sigt bør der arbejdes på at lave en slags licenssystem, hvor man betaler for sit forbrug af for eksempel musik og film. For internettet betyder, at adgangen til musik bliver som adgangen til vand og el. Det flyder frit.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og i grunden er det jo urimeligt, at man i dag betaler det samme for den cd, man lytter til to gange og så gemmer i en kasse i kælderen, som for den cd, man lytter til igen og igen, uanset om det er i bilen, i sommerhuset eller på løbeturen. Forbruget ville være en langt mere retfærdig betalingsform.

Kampen mod piraterne er spild af tid, mener Daniel Johansson, for fildelingsnetværkene bliver mere og mere decentraliserede, og der kommer hele tiden nye metoder til.

»Det er ualmindelig svært at stoppe den udvikling. Pladeselskaberne må derimod forstå, at det ikke er kontrollen med fremstilling, kopiering og distribution, de skal tjene penge på. Det er afspilning af musik og mængden af musik, der bliver afspillet, der bliver den største indtjeningskilde i fremtiden. Det er musiktjenester som Spotify og TDC Play«, siger han.

Og kan man over de kommende 10-15-20 år udvikle modeller, så forbrugerne betaler en slags licens for deres forbrug af musik, film og andre ophavsretsbeskyttede produkter, vil rettighedshaverne modsat i dag have en interesse i, at så mange som muligt fildeler deres materiale.

Ingen vil betale
»Jeg ser meget positivt på fremtiden for musikindustrien. Der er ikke grund til bekymring, tværtimod«, mener Daniel Johansson. Helt så optimistisk er Dansk Musiker Forbund ikke. Her kan man ikke genkende det svenske billede af, at der skulle være lige så mange penge til rådighed i musikbranchen som tidligere.

»Det jeg hører er, at det tynder ud i indtægterne, fordi der bliver solgt mindre. Og det er ikke mit indtryk, at koncerter erstatter det tabte«, siger direktør i DMF Martin Arnoldsen.
LÆS OGSÅ


Tværtimod så oplever mange danske musikere, at de ikke bare bliver presset af ulovlig piratkopiering, men også bliver presset af koncertarrangørerne.

»De siger: Nu har vi arrangeret det her kæmpestore halløj, og der er lysfolk og lydfolk, og det er enormt dyrt det hele, og så er der ikke så mange penge tilbage til dig. Men det betyder ikke så meget for dig, for du skal jo have PR ...«, forklarer Martin Arnoldsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pladeselskaberne må derimod forstå, at det ikke er kontrollen med fremstilling, kopiering og distribution, de skal tjene penge på.



Og det argument er musikerne rigtig trætte af.

»Alle mener, at man skal spille gratis eller billigt, for det giver PR. Spørgsmål er bare, hvad det giver PR til? Nogle mener, at når det er koncerter, så giver det PR til pladesalg, mens nogle mener, at gratis download giver PR til spillejobbene. Kunstnerne sidder i en satans kattepine, fordi folk tror, alt giver PR til at tjene på noget andet. Sagen er bare, at det ikke er noget, der rigtig sælger«, siger Marin Arnoldsen.

I Danmark arbejder Musikrådet på at gennemføre en undersøgelse, der minder om den svenske, for at få overblik over, hvad den samlede økonomi i branchen er, og hvor indtjeningen kommer fra.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden