Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Megadyrt. Ombygningen af B&W-hallerne til Eurovision kostede alene over 90 mio. kr. Dertil kom en række andre uforudsete udgifter, så regningen i alt løb op på 112 mio. kroner for at bruge Refshaleøen i København til det internationale melodigrandprix.
Foto: Jens Dresling

Megadyrt. Ombygningen af B&W-hallerne til Eurovision kostede alene over 90 mio. kr. Dertil kom en række andre uforudsete udgifter, så regningen i alt løb op på 112 mio. kroner for at bruge Refshaleøen i København til det internationale melodigrandprix.

Musik

Eurovisionsrod: Pres for at kulegrave grandprix-underskud

Statsrevisorerne vil på et møde i eftermiddag formentlig bede Rigsrevisionen undersøge Eurovisionsskandalen.

Musik

Hvordan kunne etableringen af B&W-hallerne som ramme for Eurovision 2014 ende med at koste 77 millioner kroner mere end budgetteret?

Blandt Folketingets statsrevisorer er der ifølge Politikens oplysninger et ønske om at bede Rigsrevisionen kulegrave netop det spørgsmål.

Beslutningen bliver formentlig taget på et møde i eftermiddag.

Eurovision Song Contest 2014 løb af stablen i maj måned på Refshaleøen. DR stod for tv-showet til en pris af 190 millioner kroner.

Et partnerskab mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden, turistorganisationen Wonderful Copenhagen og Refshaleøens ejendomsselskab Reda påtog sig opgaven med at gøre B&W-hallerne og Refshaleøen klar til, at man kunne gennemføre så stort et tv-show.

Denne opgave blev lagt i et særligt selskab under Wonderful Copenhagen kaldet Projektselskabet ESC 2014 .

Parterne i København budgetterede oprindelig med, at det ville koste knap 35 millioner kroner, men de måtte undervejs afsætte mange flere millioner kroner.

Og da regnskabet efter Eurovisionen var gjort op, stod det klart, at det langtfra var nok.

Da var udgiften steget fra de knap 35 millioner kroner til 112 millioner kroner. En regning, der endte hos skatteborgerne i København.

I en redegørelse fra Projektselskabet ESC 2014 fremgår det, at de store budgetoverskridelser blandt andet hang sammen med, at DR’s ønsker til B&W-hallerne og den såkaldte Eurovision Island på Refshaleøen var langt mere omfattende end oprindelig troet. Samt at Projektselskabets ledelse ikke havde erfaring nok med den slags store byggeopgaver, som det viste sig, at klargøringen af Eurovision Island indebar.

»Det her forløb blev ikke planlagt ordentligt fra starten. Det blev i stedet et høkerforløb, hvor DR løbende kom med nye krav, som ikke var planlagt fra begyndelsen«, siger statsrevisor Klaus Frandsen (R).

Kommunens og regionens rolle?

Den voldsomme budgetoverskridelse har allerede kostet direktøren for Projektselskabet, underdirektør i Wonderful Copenhagen Martin Bender, stillingen. Ligesom den tidligere bestyrelsesformand for Wonderful Copenhagen Michael Metz Mørch har trukket sig. Ansvaret for den katastrofale økonomistyring er indtil videre blevet placeret i Wonderful Copenhagen og Projektselskabet.

Men af redegørelser om forløbet fra Wonderful Copenhagen, Region Hovedstaden og DR samt aktindsigter, Politiken har fået, fremgår det, at også Københavns Kommune og Region Hovedstaden fulgte det katastrofale forløb meget tæt – både i Projektselskabets styregruppe og i præsidiet, hvor blandt andre Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) sad.

Det står ifølge statsrevisor Klaus Frandsen endnu ikke klart, hvad deres engagement har betydet:

»Det er Region Hovedstaden og Københavns Kommune, der har været involveret i at give Wonderful Copenhagen den opgave og har bevilget penge. Deres rolle i det her vil selvfølgelig blive berørt i Rigsrevisionens undersøgelse«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Onsdag kom det frem, at direktør for Bella Center Allan Agerholm har forladt Wonderful Copenhagens bestyrelse i protest over, at bestyrelsen ikke blev orienteret bedre under forløbet. For eksempel hørte han først om et millionlån fra DR til Projektselskabet, da gratisavisen Metroxpress skrev om det.

Allan Agerholm forlod bestyrelsen, da hans forslag om, at bestyrelsen skulle bede Rigsrevisionen kulegrave forløbet, blev nedstemt på et møde 8. september.

»Jeg stillede forslaget, fordi det var på sin plads at få sagens kerne og detaljer belyst fuldt. Det er ikke tilfredsstillende kun at få en intern redegørelse om så alvorlig en sag«, siger Allan Agerholm.

Juridisk kan Rigsrevisionen ikke tvinge sig adgang til Wonderful Copenhagens dokumenter, men kun til dokumenterne i DR, Region Hovedstaden og Københavns Kommune.

Ja til Rigsrevisionen

Nu siger den nye formand for Wonderful Copenhagen, Peter Højland, at Rigsrevisionen vil få adgang til alle dokumenter, hvis den beder om det.

»Kommer der en anmodning, tror jeg, at vi vil se positivt på den«, siger Peter Højland.

Også næstformand, regionsrådsmedlem Per Seerup (S), samt bestyrelsesmedlem Morten Jung (R), Frederiksberg Kommune og bestyrelsesmedlem Per Roswall (V), Regionsrådet, vil give Rigsrevisionen adgang til dokumenterne: »Rigsrevisionen skal ind og kigge på det, ellers får vi aldrig lukket sagen ordentligt op. Når man kigger på kontrakten indgået mellem DR og Projektselskabet, er det uhyggelig læsning«, siger Per Roswall.

Morten Jung siger, at Wonderful Copenhagen har en »kæmpe interesse« i at få hele forløbet undersøgt til bunds. Når der ikke umiddelbart var opbakning til Allan Agerholms forslag i bestyrelsen, var det, fordi bestyrelsen først ønskede at gøre noget, hvis den fik en henvendelse fra Rigsrevisionen, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis statsrevisorerne i dag beder Rigsrevisionen om at undersøge forløbet, vil den kunne blotlægge, hvad der gik galt i Wonderful Copenhagens projektselskab, og hvor stor indflydelse Region Hovedstadens og Københavns Kommune havde.

Den vil formentlig også kunne kortlægge spillet mellem DR og Projektselskabet om de eskalerende udgifter og undersøge, hvilken rolle Refshaleøens Ejendomsselskab havde. Reda slap blandt andet for at betale den millionstore ekstraudgift til at fjerne tre søjler i B&W-hallerne, selv om selskabet oprindelig påtog sig opgaven.

Typisk tager det et halvt år for Rigsrevisionen at lave den slags undersøgelser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce