Man kan godt sige, at Cæcilie Norbys nye album, ’Arabesque’, er skabt oven på ruinerne af en beslutning, som nok aldrig skulle have været truffet. I 2007 sagde sangerinden ja til at genoplive firserbandet OneTwo. Gruppen drog ud på den store genforeningsturné, det gamle publikum jublede, og en greatest hits-cd solgte som varmt brød. »Det var fantastisk at se de gamle venner igen«, siger Cæcilie Norby. »Det var et fantastisk band, de spillede musikken eminent, vi havde et fantastisk crew, der var masser af job, og hyren var højere, end jeg havde prøvet i mange år. Alt var cool«. Næsten alt. »For der var det problem, at jeg ikke kunne se publikum i øjnene. Og jeg kunne ikke se mig selv i øjnene«. Memory Lane Vi befinder os på anden sal i et gammelt hus tæt på Pisserenden i Indre København. Her har Cæcilie Norbys pr-agent kontor, og vi har fået tildelt et glasbur til interviewet.
Faktisk ret hyggeligt, møbleret med en gammel sort lædersofa, sofabord og læderlænestol.
