Det er nok de færreste danskere, der på stående fod kan nævne navnet på fem jazzbassister. Men alle ved, hvem Hugo Rasmussen er.
Hugo ’Allestedsnærværende’ Rasmussen, som Jazz-Kay Sørensen – den for længst afdøde leder af Montmartre i Nørregade – i sin tid kaldte manden på grund af Rasmussens til tider nærmest grotesk overfyldte arrangementskalender. 50 år lang karriere I sin snart 50 år lange karriere som professionel musiker har Hugo Rasmussen spillet sammen med alt, der kan kravle og gå af gode danske jazzmusikere, og desuden et hav af udenlandske. Læg dertil, at han aldrig har ladet sig begrænse af snærende genrebetegnelser.




























