0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De fem bud: Ugens fem sange er Bowie, Bowie, Bowie og så lige to Bowie-covers

Politikens musikanmeldere anbefaler hver uge fem sange, man ikke kan komme uden om.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sony Music
Foto: Sony Music

Musik. David Bowie indtager ugens fem bud.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1. David Bowie: Quicksand

Hvis du er en af dem, der siden mandagens meddelelse om David Bowies død har trætte ører af ’Space Oddity’, ’Heroes’ og ’Let’s Dance’ på repeat, er her fem alternative indgange til Bowies labyrintiske musikkatalog. Af den slags, der ikke er med på ’ChangesBowie’ eller andre kanoniserende opsamlinger.

Mellem heltekvad og kunstneriske programerklæringer på 1971-albummet, ’Hunky dory’, finder vi eksempelvis ’Quicksand’. En hymnisk ballade med Mick Ronsons akustisk guitarspil i tykke lag, bedrøvede strygere og små hvirvler på klaveret. Efter referencer til Aleister Crowley, Heinrich Himmler og Friedrich Nietzsche kapper den eftertænksomme Bowie sin filosofiske knude midtover med den buddhistiske konstatering: »Knowledge comes/ with death’s release«.

2. Arnold Corns: Moonage Daydream

Efter at Major Tom var sendt i evigt kredsløb, men inden David Bowie i 1972 trådte i karakter som glamidol og rumvæsenet Ziggy Stardust, fik han kreativt afløb i sideprojektet The Arnold Corns. De indspillede i Radio Luxembourgs studier blandt andet en forløber for ’Moonage Daydream’.

I en version, hvor Ronsons guitarspil er underspillet, og hele arrangementet har bløde linjer i forhold til den senere glammede version på ’The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars’.

Klik på linket for Arnold Corns-versionen. Eller lyt til albumversionen her:

3. David Bowie: Warszawa

Allerede før David Bowie flygtede fra Los Angeles’ malstrøm af kokain til Berlins vestlige enklave, havde de kosmiske toner fra Tysklands krautrock ramt ham i form af Kraftwerk. Men sammen med Brian Eno i Berlin udforskede Bowie for alvor de nye soniske landskaber. I en grad, så hans sange var lige så instrumentale som sangbårne. Som ’Warszawa’ fra 1977-albummet, ’Low’. Bowieske drømme i nye farver.

Og hvis du synes, at du ikke helt kan opfange, hvad koret synger, er det, fordi du ikke forstår polsk. Bandet Joy Division kaldte sig i øvrigt oprindelig Warszawa – efter Bowies sang.

4. David Bowie: Criminal World

Det var ikke småting, producer og guitarist Nile Rodgers fik ud af David Bowies sangskrivning i deres samarbejde på 1983-albummet, ’Let’s Dance’. Et funkvrid i Bowies sangklodser, og så roterede både diskokuglen og MTV-logoet for David Bowies kommercielle højdepunkt.

Under hitlisteplagerne som titelnummeret og ’China Girl’ kan man finde den stærkt smittende ’Criminal World’, der med sit lille guitarhook går lige i blodet.

5. Nirvana: The Man Who Sold the World (Unplugged)

Herefter er der fortolkninger og samples tilbage. David Bowies sange er allerede blevet klippet ind i sange fra en endeløs række musikere som Lady Gaga (’Fame’), The Chemical Brothers (’Starman’), David Guetta (’Heroes’) og Vanilla Ice (’Under Preasure’). Ligesom listen over coverversionerne er lang.

Men da Nirvana 1993 lavede en Bowie og gav MTV noget helt andet, end de forventede, med en ’MTV Unplugged’-koncert uden deres hits, men en god håndfuld coverversioner, slog Kurt Cobain en krølle på hele affæren med sin grungesnøvlende version af ’The Man Who Sold the World’. Fra det ene outsider-idol til den andet.

------------

Rettelse: I en tidligere version kaldte vi Himmler Hitler.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter