Selv om landets store fonde i enkelte tilfælde vælger at ile økonomisk klemte kulturinstitutioner til hjælp, skal politikerne på Christiansborg ikke regne med, at det sker hver gang.
Den løftede pegefinger til Christiansborg kommer fra direktøren i Det Obelske Familiefond, Søren Bojer Nielsen, efter at fondskollegerne i A.P. Møller Fonden fredag vakte opsigt ved at tildele den nedskæringsramte opera i København et endnu ukendt »trecifret millionbeløb« til såvel bygningsforbedringer som produktion af forestillinger.


























