Det er faktisk positivt, når dette års sommerfestivaler i Sverige har medført flere anmeldelser af seksuelle krænkelser og voldtægter end tidligere.
Sådan lyder meldingen fra Stockholms politi, efter at Bråvallafestivalen sidste uge kunne tælle fem anmeldte voldtægter og 15 anmeldelser om andre seksuelle krænkelser. Samme weekend kunne svensk politi tælle 27 anmeldelser om forskellige seksuelle krænkelser under festivalen Putte i Parken. Syv mænd efterforskes som mistænkte i sagerne.




























