Mathilde Savery sendte et nummer ind til DR's Sangskriversangskriverdyst. Og vandt. Og så droppede hun ud af gymnasiet.
Umiddelbart efter blev hun booket til Roskilde Festivals Pavillon Jr-scene.
»Det var lige efter jeg var droppet ud af gymnasiet, så det var perfekt timing. Når man lige er droppet ud af gymnasiet, er der mange, der spørger, »nå men hvad vil du så?«. Og så at blive booket til Roskilde Festival, det er i hvert fald en rigtigt god start«, fortalte hun i et interview med Gaffa TV under sidste års festival.
Se interviewethttp://gaffa.dk/nyhed/62304(eksternt link)
Nu kan pladekøberne også opleve hende på en scene. Hendes debutudgivelse 'Where are you Tonight', der udkom 28. februar, er nemlig noget så sjældent som en live-ep.
Mathilde Savery er nu nomineret til titlen 'Årets Upcoming', som uddeles i forbindelse med Ibyen-prisen-festen 2. maj, hvor også 'Årets Københavner' kåres.
LÆS ARTIKEL
Politiken og Tuborg går sammen om ny, stor musikprisEn af de tre jury-medlemmer bag de i alt fem nomineringer er Vegas kommunikationschef, Magnus Restofte.
Han siger om den unge sanger/sangskriver:
»Mathilde Savery er et lysende eksempel på en ung dansk artist, der rent faktisk har noget på hjertet, og som formår at lukke lytteren helt tæt på. Hendes iørefaldende sange låner uden tøven fra både pop, jazz og soul. Og det er altså ganske få danske artister, der kan slippe godt afsted med det. Mathildes trumf er imidlertid hendes mangefacetterede sangstemme og hendes sans for de fine intime sange«, siger Vegas kommunikationschef Magnus Restofte.
Mathilde Savery er det fjerde offentliggjorte af i alt fem musiknavne, der bliver nomineret til 'Årets Upcoming'.
Ibyen præsenterer det sidste i morgen, torsdag. Man kan stemme fra på fredag.
Du kan også stemme på de øvrige kategorier på ibyen.dk/prisen
Årets Café er allerede fundet. Du kan læse mere om den på politiken.dk/ibyen/cafeer. Vinderen af Årets Kant kåres nu fredag.
fortsæt med at læse


























