Melankoliens gulddrenge kommer på Roskilde

NYT. Bandets kommende album er The Nationals sjette studiealbum og er efterfølgeren til 'High Violet' fra 2010
NYT. Bandets kommende album er The Nationals sjette studiealbum og er efterfølgeren til 'High Violet' fra 2010
Lyt til artiklen

Roskilde Festival har her til morgen offentliggjort på sin Facebook-side, at amerikanske The National er føjet til årets program.

The National er i fuld gang med at lægge planer for deres kommende album, som de altså har i ryggen, når de lander på Dyrskuepladsen.

LÆS OGSÅ Melankolske konger kan smelte selv den hårdeste granitsjæl

Albummet bliver det sjette i rækken, får titlen 'Trouble Will Find Me' og udkommer den 20. maj på selskabet 4AD (Bon Iver, Mark Lanegan, Efterklang, Indians med flere).

Frontmand Matt Berninger beskriver på gruppens hjemmeside sangene som mere 'direkte og følelsesmæssige' sammenlignet med tidligere værker.

Omfavner kemien
Følelsen i bandet efter succesen med 'High Violet' var, at de ikke længere havde noget at bevise, at de kunne slappe af.

Resultatet var, at arbejdet på albummet føltes meget naturligt. Guitarist Aaron Dessner forklarer:

»Vores idéer klikkede øjeblikkeligt. På ét niveau er sangene vores mest komplekse og på et andet niveau vores mest simple og menneskelige. Det føles, som om vi har omfavnet den kemi, bandet har«, fortæller Dessner.

Har solgt guld

Det kommende album er The Nationals sjette studiealbum og er efterfølgeren til 'High Violet' fra 2010.

Politikens anmelder Kim Skotte skrev om dette album: »Fra at være et rockband, der udfylder den ledige plads som øjeblikkets topmelankolikere, er The National på ’High Violet’ vokset til et stort rockband af den slags, man kan vente sig hvad som helst af« og kvitterede med fem hjerter.

LÆS ANMELDELSEN AF HIGH VIOLET: Melankolikerne over dem alle dyrker den hyggedepressive fryd

The National debuterede i 2001 med albummet 'The National' og fik efter nogle år i undergrunden deres brede gennembrud med 'High Violet', som har solgt guld i både England og Danmark og nåede en tredjeplads på den amerikanske hitliste.

Nanna Jenner Jensen, Gaffa

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her