Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hurray for the Riff Raff spillede på sidste års Roskilde Festival.
Foto: Thomas Borberg

Hurray for the Riff Raff spillede på sidste års Roskilde Festival.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

5 sange du skal høre lige nu: Feministisk hymne, kryptisk ørkenblues og nyt fra Fleet Foxes

Queen Omegas utrolige stemme, Fleet Foxes fabulerende lange comeback og et svar til 'The Great Gatsby' er blandt de fem sange, Simon Lund mener, du skal høre lige nu.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fleet Foxes: Third of May / Ōdaigahara.

Det er seks år siden, at Seattle-folkrockerne i Fleet Foxes udgav et album.

Siden har trommeslager Josh Tillman forladt bandet og genopfundet sig selv som den mytiske rockshaman Father John Misty.

Forsanger Robin Pecknold har brugt tiden på at bevare venskabet med guitaristen Skyler Skjelset, hvilket den første sang fra det kommende ’Crack-Up’ handler om.

Og Fleet Foxes viser, at de også kan fabulere som Tillman – med godt ni minutters harmonier i indie-katedralen.

Jorja Smith: Beautiful Little Fool

Den engelske r’n’b-sanger Jorja Smith brugte kvindernes kampdag til at udgive en feministisk hymne, der vender og drejer ordene fra Daisy i F. Scott Fitzgeralds ’The Great Gatsby’ om, at det bedste, piger kan være, er smukke små fjolser.

»Why can’t you be a beautiful little girl/ Instead of being a beautiful little fool?«, spørger Jorja Smith tilbage i sin neosoulballade.

alt-J: 3WW

Når man kalder sit band deltategnet, man får frem ved at trykke Alt+J på en computer, fortæller man verden, at der ikke bliver givet ved dørene.

Heller ikke musikalsk er der hurtige kulhydrater i de engelske indierockere. Til gengæld er der ørkenblues med lommer af støj, stryger og drømmestemmer på ’3WW’, der blev præsenteret som binær kode af 1’er og 0’er.

De var anstrengende, hvis ikke de også var gode.

Manudigital & Queen Omega: Digital Trinidad Session #1

Den franske reggaebassist og digital dancehall-connoisseur Manudigital rejser Caribien rundt med sit Casio-keyboard og indspiller små youtubevideoer.

Den seneste med Queen Omega fra Trinidad & Tobago er ren killer.

Oprindelig sang Queen Omega calypso, men her giver hun den digitale reggae nerve og soul, så det næsten ryger fra det lille keyboard.

Hurray For The Riff Raff: Pa'lante

Bluesfolkbandet Hurray for the Riff Raff er fra New Orleans, hvor hverken blues eller folk er entydige størrelser.

Der har man blandet musik og blod på tværs af emigranternes forskelle, hvilket forsangeren Alynda Lee Segarra med de puertoricanske rødder ikke lægger skjul på på deres nye temperamentsfulde sang. På både engelsk og spansk.

Sådan lyder modstand i Amerika lige nu, når den kommer indefra.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden