Det er utroligt, hvad en stærk solist kan gøre ved et symfoniorkester. Objektivt set er det engelske privatorkester Philharmonia et bedre navn end Copenhagen Phil. De kan rekruttere folk på et helt andet grundlag, og deres økonomi er en anden historie.
Men den russiske violinkomet Ilya Gringolts med Copenhagen Phil er ganske enkelt meget sjovere at høre på end de to egne solospillere, Philharmonia har sat foran orkestret på deres nye album. Alene Gringolts’ klang er i sig selv imponerende. Spinkel i de rolige kapitler, slank og pågående, hvor der er fart på. Og med masser af mørkbejdset fylde, når sentimentaliteten skal trækkes frem i lydbilledet.


























