Lyt til artiklen
Hører man til de Feist-glade, der på tiende år stadig sukker efter popmusik som på ’The Reminder’, kan man godt sukke videre. For seks år efter ’Metals’ vender Feist på ’Pleasure’ tilbage med en spøjs blanding af nøgen minimalisme og pludselige spjæt af orkestreret voldsomhed.
Der er sange, hvor Feists krystalklare stemme griber om sjælen uforstyrret af andet end antydningen af en guitar. Og så er der ’A Man Is Not His Song’, hvor metalguderne Mastodon kortvarigt smadrer ind i glasbutikken. ’Any Party’ er skramlet og ’I’m Not Running Away’ bluesy, mens Jarvis Cocker dukker op på ’Century’, hvor Feist unødvendigt iscenesætter sig selv som P.J. Harvey.
