Lyt til artiklen
Den frodige undergrundsscene i de tidlige 1980’eres Vestberlin var præget af ganske kraftfulde udtryk. Atomtruslen hang tungt over hele Europa, og dele af ungdommen reagerede ved at klæde sig symbolsk i sort, vise fuckfingeren til det etablerede og så i øvrigt bare give den gas.
Malerne var unge og vilde, digterne højlydt illusionsløse, og musikerne gav pokker i konventioner; de mest radikale af dem forsagede endog såvel akkorder som melodier og rytme.
