Der løber en glødende kobbertråd af euforisk melankoli gennem Lordes andet album. Gennem striben af hjerteknuste øjeblikke, gennem rusens befriende dybe skakter, gennem tanken om morgendagens slørede tømmermænd, gennem befriende house-klaver et sted og blåtonet electropop et andet sted, gennem den metallisk forandrede stemme, gennem ballader, der er så smukke, at man river sig på dem, og gennem alle de citater, der sprutter som små fontæner over det hele:
»I hate the headlines and the weather/ I’m 19 and I’m on fire/ But when we’re dancing I’m alright/ It’s just another graceless night//Are you lost enough?/ Have another drink, get lost in us«.


























