John Legend har fået sparket sit mikrofonstativ omkuld oppe på scenen. Sandsynligvis med fuldt overlæg i den koreograferede åbning af showet i Royal Arena.
Men nu skal han rejse stativet op, før han kaster sig ud i en olietønde-rungende version af ’Love Me Now’. Med sin skinnende laksko forsøger den ulasteligt klædte Legend at vippe stangen op, men han løfter den kun halvt og må bukke sig kejtet ned det sidste af vejen.




























