Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tidligere tog Miley Cyrus på syretrip med The Flaming Lips og erklærede sig panseksuel. Nu synger hun country-ballader om tosomhedens trakasserier.
Foto: Sony

Tidligere tog Miley Cyrus på syretrip med The Flaming Lips og erklærede sig panseksuel. Nu synger hun country-ballader om tosomhedens trakasserier.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Miley vender halvhjertet hjem til gården

Waylon Jenings lærte Miley Cyrus at spille guitar. Dolly Parton er hendes gudmor. Der et ikke så overraskende, at hun efter et syretrip nu vender hjem til country. Men gid hun gjorde det for alvor.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så gik den ikke længere for Miley Cyrus. Efter en stribe forbløffende forvandlinger fra barnestjerne til vild poprebel hørte de progressives klapsalver pludselig op, da Cyrus lancerede sit nye album ’Younger Now’ med singlen ’Malibu’.

»I never would’ve believed you if three years ago you told me/ I’d be here writing this song«, sang Miley Cyrus.

Sådan var der mange, der havde det. Hvad blev der af den grænsesøgende frihedskæmper? Den Miley Cyrus, der brød ud af rollen som Disney-stjernen Hannah Montana for at ride nøgen på en nedrivningskugle, række tunge ad god opførsel til VMA-showet, tage på et farverigt syretrip med The Flaming Lips og springe ud som panseksuel aktivist i kamp for hjemløse LGBTQ-unge.

Den Miley Cyrus er bortretoucheret på ’Malibu’. Her synger hun cashmere-blød folkpop i en video, der med grønne enge og bare tæer i sandet lignede et reklamespot for et wellness-refugium for de velhavende i Californien.

Miley Cyrus har altid haft haters. Hun kan lide at provokere, og det giver reaktioner i disse ophidsede SoMe-tider.

Men de gamle anklager om kulturel appropriation og udnyttelse af sort hiphop på albummet ’Bangerz’ vendte tilbage for fuld styrke, da hun i et interview til Billboard bekendtgjorde, at hun nu var færdig med hiphoppens macho-kultur. Nu dyrkede Miley Cyrus yoga to timer hver dag i sin forlovede skuespilleren Liam Hemsworths Malibu-palæ.

For mange gjorde det Miley Cyrus til en kyniker, der bare skifter image, når de kommercielle vinde skifter retning. Og for dem, der havde hyldet hendes vilde hurlumhej-koncerter af skrigende farver, spredte ben og dansende enhjørninger som frihedens hyl, er hun nu en skuffelse på alle unge kvinders vegne:

»Det er ikke så meget det, at Cyrus har forandret sig (eller at hun i det mindste har ændret strategisk retning, i begge tilfælde til det nærmest banalt ordinære), det er, at det er sådan, alle synes, en voksen kvinde skal se ud: køn, tæmmet, hetero, afbalanceret, hvid«, opsummerede kommentatoren Amanda Petrusich kritikken i The New Yorker.

Halvhjertet udførelse

De 10 andre nye sange på ’Younger Now’ vil heller ikke falde i god jord hos dem, der vil spænde Miley Cyrus for et politisk projekt.

For Miley Cyrus er vendt hjem til gården, hjem til den countrymusik, hendes stemme har båret med sig gennem al balladen. Med den grundlæggende countrytone på ’Younger Now’ er Cyrus på mere sikker grund i sine fraseringer, end hun var på både hitliste-popforsøget ’Bangerz’ og det herligt uredigerede flip ’Miley Cyrus & Her Dead Petz’.

»Even though it’s not who I am/ I’m not afraid of who I used to be/ No one stays the same«, åbner Miley selvbevidst albummet mellem cikader og en akustisk guitar.

En helt ny og forandret Miley Cyrus er der nu ikke tale om. Dette er lyden af den Miley, vi før har mødt i hendes mere traditionelle Backyard Sessions på Youtube med coverversioner af ’Jolene’ og ’Lilac Wine’. Bare med mindre temperament og håndbremsen trukket.

Jeg savner frækhed i attituden, uro mellem linjerne og det vulkanudbrud, der bor i Miley Cyrus’ stærke stemme

Sangene på ’Younger Now’ er stort set alle sammen ballader. De hænger som kulørte lamper i verandaens skumring mellem mild country og blød pop. Med små variationer som den valsende ’Week Without You’, folkhyldesten til Hillary Clinton ’Inspired’ og en mere traditionel fodstampende countryduet med Dolly Parton på ’Rainbowland’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er sange om en trættende kæreste, om at savne den anden ulideligt, om at være ubønhørligt forelsket og så det lille tvist i Cyrus’ udtræk fra kærlighedens klichékasse, ’She’s Not Him’.

I forhold til kritikken, der er haglet ned over Miley Cyrus, vil jeg godt medgive, at ’Younger Now’ sammenlignet med udbryderdronning Miley Cyrus’ værk både er kedeligere og lige en tand for frelst og renskuret i vendingen. Jeg savner frækhed i attituden, uro mellem linjerne og det vulkanudbrud, der bor i Miley Cyrus’ stærke stemme.

Men jeg finder pausen fra det hedonistiske galopløb helt fair for en musiker, der er datter af countrystjernen Billy Ray Cyrus, lærte at spille guitar af Waylon Jennings og har Dolly Parton som gudmor.

Problemet med ’Younger Now’ er derfor ikke, at Miley Cyrus nu har fået lyst til at leve et yogaliv med vaseline på kameralinsen efter sine vildt eksperimenterende år. Eller at hun ikke indfrier de progressives ideal om en frigjort kvinde. Det show er hun netop fri til selv at styre. Problemet er, at hun mellem et par gode sange fremstår halvhjertet.

Miley Cyrus siger selv, at hun nu vil være mere imødekommende og ikke støde folk fra sig i en tid, hvor USA er fuld af konfrontationer. Hun vil i dialog med verden.

Strålende! Men så må hun have mere at byde ind med end drømmen om at gå i jeans i stedet for kjole, hvis kæresten var væk i en uge.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden