1. Yaeji: Drunk I’m Sippin On
Sydkoreansk rap? Ja da! Yaeji er en visuel kunstner og – for det meste – en dj, der bor både i Seoul og New York. I pendulbevægelsen frem og tilbage over Stillehavet skaber hun besættende house-tracks eller remixer Drake.
Men denne gang har hun samlet den rullende bas og prikkende hi-hat op fra Atlantas trap-scene for at rappe på koreansk om druk, glemsel, angst og indre uro i natten. På en gang hypnotisk og højspændt.




























