Mads Langer bekender kulør som popstjerne til tiden og lufter internationale ambitioner med seks nye sange.
De læner sig kraftigt mod den elektroniske lyd fra de globale hitlister og siger farvel til pophåndværkerens oprindelige singersongwriter-stil.
Efter en tur til London for at arbejde med producere i tidens toneklang står den nu på Ed Sheeran-pop, klubvenlig r’n’b og et par udbrud i stemmen, der skal give sangene personligt temperament.
Musikanmeldelse
Mads Langer: All The Time, Sometimes.
EP. Sony
Det sidste er tiltrængt, når man er ude i et felt, hvor der er mange bejlere til poptronen, og alle har den samme sound.
Og selv om Mads Langer målt på den rendyrkede popskala faktisk slipper godt fra transformationen på en klubbasker som ’Flawless’, er han ikke let nok at genkende mellem alle de andre, der også er dygtige til at spille rollen som sorgløs popstjerne.
fortsæt med at læse




























