Björks forestillinger om en ideel verden er en smuk forhandling mellem natur, teknologi og kærlighed. Eller en forveksling, om man vil, hvor det ene transformerer sig til det andet og tilbage til noget tredje.
Tag bare fløjterne, der maler naturbilleder i lyse akvareller, mens de i synthesizerens dyb møder et rastløst beat af maskinelle rytmer fra industrialiseringens sodsværtede storhedstid. Eller lyt til fuglene, Björk har optaget på feltrejser til Venezuela. De er også kørt gennem maskinen og lyder forvrængede. Et sted som en gøende and, et andet som barnevræl. Midt i det hele synger Björk i sit eget kompositoriske kunstsprog om to musiknørder, der flirter gennem mp3-filer:

























