Lyt til artiklen
Fingeren på den franske pianist Pierre-Laurent Aimard glider hen over tangenterne fra den ene side af flyglet til den anden – og tilbage igen. Med en fuldstændig egal og fejlfri klang. Og i det millisekund, han slipper den sidste tangent, sætter orkestret et farvemættet udråbstegn højt op i koncertrummet. Og så er vi gang.
Nogle gange kan en halv times musikoplevelse forstås gennem en enkelt, præcis pianistisk bevægelse som den, Aimard indledte Torsdagskoncerten med – med tysk og fransk musik af Richard Strauss og Maurice Ravel.
