Musikgeniet Leonard Bernstein blandede respektabelt amerikansk familieliv, homoseksuelle udenomsknald, stoffer, klassisk musik og Broadway-musicals i et miks, der endte med at slå ham ihjel, men som også gjorde ham udødelig. I år fejrer verden 100-året for hans fødsel.
Man kunne se det hele, når han stod på podiet. Storsvedende, smilende og dansende, mens han dirigerede med lukkede øjne. Man kunne se hans glæde, det orgiastiske, musikaliteten og den altgennemstrømmende energi.
»For mig er hele glæden ved at dirigere, at vi trækker vejret sammen«, sagde Bernstein og mente sig selv og musikerne. Men også sig selv og publikum. »Det er som at elske med hinanden«.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
